Når et barn bliver afleveret i Maysaa Almellis arme om morgenen, skal forældrene være trygge. Ellers smitter det af på barnet, siger Maysaa Almelli, pædagogisk assistent i Børnehuset Stoppestedet i Lyngby-Taarbæk Kommune.
"Vi er sammen med forældrene om børnene, og vi har samme mål: At de skal lære, trives og udvikle sig. Jo bedre jeg forstår barnets liv derhjemme, jo bedre kan jeg aflæse barnet her i institutionen," siger Maysaa Almelli.
Hun er derfor meget opmærksom på at få delt observationer om barnet med forældrene, så de kan føle sig trygge.
"Jeg gør meget ud af at fortælle, hvorfor vi gør, som vi gør, hvad deres barn har lavet, hvad det har spist, hvor vi har været på tur, og hvorfor konflikter mellem børnene nogle gange ikke kan undgås. Garderobesnakken er vigtig."
Sætter hurtigt ind
Men ikke alle medarbejdere i landets dagtilbud får orienteret forældrene om konflikter i løbet af dagen – på trods af, at den styrkede pædagogiske læreplan har opgraderet forældresamarbejdets betydning for barnets trivsel og læring.
En undersøgelse blandt ansatte i dagtilbud, som Bureau 2000 har lavet for FOA, viser, at mens det formaliserede forældresamarbejde som for eksempel årlige samtaler fungerer, så halter det nogle steder med den uformelle kontakt. Hver femte svarer, at de må skære forældre af, der vil snakke om deres barn, og knap en tredjedel siger, at det på daglig basis eller ugentligt glipper at få givet informationer videre om et barn, der har haft konflikter eller problemer i løbet af dagen.
Læs også: Forældreformand: Forældrene kan ikke mere
Garderobesnak er vigtig
Det er ikke så mærkeligt, mener Anja Marschall, lektor og ph.d. ved Københavns Professionshøjskole, der blandt andet forsker i forældresamarbejde.
"At videregive oplysninger om problemer og konflikter kan føles ubehageligt, fordi det, man forstår som den gode dialog, bliver brudt," siger hun og understreger, at jo bedre relationen er mellem forældre og personale, jo nemmere bliver det også, når det er svært.
"Den daglige kontakt kræver tid og ressourcer, men den er vigtig. Hvis man kender hinanden, bliver det nemmere at adressere det svære som for eksempel, at barnet ikke trives, har mange konflikter med andre børn, eller ikke har nogen at lege med."
Det viste hendes undersøgelse af forældresamarbejdet i perioden med første coronabølge mellem maj og november 2020. Til at starte med var de hurtige afleveringer ved lågen en lettelse for medarbejderne.
"Men hurtigt opdagede de, at garderobesnakken er det kit, der gør, at man har en føling med hinanden," siger Anja Marschall og nævner en mor, der en fredag eftermiddag fik at vide, at hendes barn havde haltet i løbet af dagen, og at hun skulle holde øje.
"En løs bemærkning blev for hende til en bekymring for, at der var noget helt galt med barnet. Den bekymring gik hun på weekend med. Men hvis de havde været i rum sammen og haft tid til dialog, så havde de kunnet aflæse hinanden," siger Anja Marschall.
Og netop de daglige småsnakke er højt prioriteret i Stoppestedet, der har mange tosprogede børn, hvor kulturforskelle nemt kan skabe misforståelser. For hvorfor skal børnene sove udenfor? Hvorfor skal de lege ude i regnvejr? Misforståelser, der nemt kan blive til mistillid.
Leder Charlotte Wiitanen ser derfor forældresamarbejdet som så vigtigt, at institutionen medvirker i et forskningsprojekt om emnet.
"Sammen støtter vi op omkring hele barnets liv. At vi nogle gange ser forskelligt på barnet, kan både vi og forældrene lære af."