Annonce

Portrætbillede af Pia Heidi Nielsen

Debat 

Klumme: Forandringerne begynder i køkkenet

Når vi spreder viden og positive oplevelser om klimavenlige planterige måltider, vil vanerne gradvis ændre sig, skriver formand for Kost- og servicesektoren, Pia Nielsen.

Annonce

"FOA er sammen med en kreds af fagforbund og grønne og sociale organisationer gået sammen i alliancen 'Broen til fremtiden' for i fællesskab at sætte fokus på de tiltag, der er nødvendige for at løse klimaudfordringerne", skriver sektorformand Pia Nielsen. Malte Kristiansen

Af Pia Nielsen
Sektorformand

Annonce

I Danmark har politikerne indgået en bred grøn aftale om landbruget, der skal dæmpe drivhusgas-udledningerne frem mod 2030. Og klimaminister Dan Jørgensen lover, at der er mere på vej. På internationale møder fra Verona til Glasgow mødes statslederne og giver hinanden håndslag på, at nu skal der ske noget.

Men trods fine ord og gode intentioner føles aftalerne og planerne som alt for fjerne af mange. Selvom der helt sikkert er nødvendige og vigtige perspektiver i planerne, er der behov for at rykke klimaarbejdet ind i hverdagen på arbejdspladserne og i hjemmene.

Forandringerne kommer ikke af sig selv. Der skal mange gode kræfter og handlinger til at virkeliggøre omstillingen. Det arbejde skal fagbevægelsen også deltage i. Derfor er FOA sammen med en kreds af fagforbund og grønne og sociale organisationer gået sammen i alliancen 'Broen til fremtiden' for i fællesskab at sætte fokus på de tiltag, der er nødvendige for at løse klimaudfordringerne.

Vi tror på, at vi igennem samarbejde kommer længere og kan gøre mere for, at omstillingen bliver retfærdig. For at imødekomme 70 procent målet i 2030 foreslår vi – som en begyndelse – et mål om 25 procent lavere klimabelastning fra fødevarer i de offentlige køkkener inden 2025. Sammen kan vi skabe forståelse for nødvendigheden af en grøn og retfærdig omstilling. Når vi spreder viden og positive oplevelser om klimavenlige planterige måltider, vil vanerne gradvis ændre sig.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev