Annonce

Mange særligt udsatte beskyttes ikke mod covid-19 på jobbet

En undersøgelse blandt FOAs medlemmer viser, at hvert femte medlem har oplevet, at der ikke tages særlige covid-19 hensyn til udsatte medarbejdere på arbejdspladsen. 

Annonce

"Det har virket grotesk, at værnemidlerne kom så sent, og at vi har rendt rundt i lang tid uden, fordi vi ikke kunne få nogle," siger social- og sundhedshjælper Nell Fruerlund, der lider af KOL, astmatisk bronkitis og diabetes.  Privatfoto

Af Cecilie Uhre
Journalist

Annonce

Da coronakrisen virkelig fik sit tag i Danmark, lavede Sundhedsstyrelsen en liste over ekstra udsatte i forbindelse med covid-19. Folk, der blandt andet har diabetes, lungesygdomme eller er meget overvægtige, er på den liste og altså i større risiko for at blive alvorligt syge, hvis de får coronasmitte. 
 
I en undersøgelse blandt FOAs medlemmer svarer 30 procent af de adspurgte, at de tilhører denne gruppe, og yderligere 30 procent svarer, at de bor sammen med én eller flere, der tilhører risikogruppen. 
 
Samme undersøgelse viser, at én ud af fem medlemmer oplever, at der ikk tages de nødvendige hensyn til de medarbejdere, der er i risikogruppen på deres arbejdplads. Kigger man alene på de medlemmer, der befinder sig i risikogruppen, oplever 39 procent, at der ikke tages hensyn til dem. 
 
“Der har ikke været klare retningslinjer i forbindelse med pårørende og værnemidler. Alle medarbejderne gør det forskelligt. Der har ikke været regler for, hvor mange pårørendemder må komme ind, eller hvilke døre, der må bruges,” siger en social- og sundhedsassistent, der af frygt for sanktioner fra arbejdspladsen, gerne vil være anonym og derfor her bliver kaldt Anne. 
 
De uklare retningslinjer har ført til, at Anne, der er overvægtig og derfor tilhører risikogruppen, nogle gange har følt sig som en bussemand, fordi hun har været ekstra skrap i forhold til kolleger.  
 
 
Et andet medlem, der har oplevet utrygge forhold på arbejdspladsen i forbindelse med covid-19, er social- og sundhedshjælper Nell Fruerlund. Hun lider af både KOL, astmatisk bronkitis og diabetes. 
 
Ligesom i resten af landet, gik der lang tid, før hendes arbejdsplads fik de nødvendige værnemidler, og da de endelig kom, var det ikke de rigtige. Først efter omkring fem uger, fik de ifølge Nell Fruerlund, alt det, de skulle bruge. Og sammen med værnemidlerne kom bekymringerne.
 
“Det har virket grotesk, at værnemidlerne kom så sent, og at vi har rendt rundt i lang tid uden, fordi vi ikke kunne få nogle,” siger Nell Fruerlund. 
 
Den samme oplevelse har Anne. 
 
Hun fortæller, at de også i lang tid manglede værnemidler på hendes arbejdsplads. 
 
“Vi har en spyttende borger, og i starten havde vi ingen værnemidler. Hvad gør man så? Skulle vi beskytte os med bleer?” siger Anne.  
 
 
Men Anne har også følt, at hensyn manglede i forbindelse med testning for covid-19 af borgerne. 
 
”Der går tre dage, inden vi får svar på, om de er negative eller positive. Mange af dem er demente, og derfor er de svære at afskærme fra resten af beboerne,” siger hun. 
 
Og samtidigt har der slet ikke været testning af selve personalet.  
 
  
Forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen, synes, det er bekymrende, hvis medarbejdere har givet udtryk for at være i en risikogruppe, og arbejdsgiveren ikke har lavet en individuel risikovurdering. 
 
“Der skal laves risikovurderinger for medlemmer, der mener, de er i risikogrupperne. Medarbejderen skal sammen med lederen lave en individuel vurdering, hvor det eksempelvis skal fremgå, hvilke værnemidler personen skal bruge ved besøg hos borgere,” siger Jens Nielsen og understreger, at det er arbejdsgiverens ansvar, og hvis det ikke bliver gjort, bør medarbejderen gå til sin tillidsrepræsentant eller FOA-afdeling.
 
Derudover gør han også opmærksom på, at det er vigtigt at have en åben dialog om at være i risikogruppen og håndteringen af de medarbejdere, der er. 
 
“Det kan være svært at være medarbejder og skulle sige: 'Jeg er overvægtig, jeg skal have ekstra beskyttelse', men det er vigtigt at tage den åbne dialog på arbejdspladserne,” siger Jens Nielsen. 
 

KL: Den enkelte ledelse har ansvaret   

 
Fagbladet FOA har spurgt Kommunernes Landsforening (KL), hvordan de forholder sig til undersøgelsen, og hvad de som arbejdsgivere vil gøre for at sikre, at der i fremtiden tages mere hensyn til arbejdstagere i risikogruppen. 
 
KL har valgt at svare Fagbladet FOA i en mail, hvor kontorchef Hanne Agerbak skriver:
 
"Vi skal naturligvis forholde os til denne undersøgelse sammen med øvrige oplysninger om den foreløbige håndtering af covid-19. Det er vigtigt, at alle kommunale medarbejdere føler sig trygge ved, at der er værnemidler nok, og at den enkelte ledelse sørger for, at retningslinjerne bliver overholdt. Der har været tale om en helt særlig situation, da vi stod midt i pandemien, og det er vigtigt, at der bliver taget en lokal dialog om, hvilke hensyn der er behov for at tage til ansatte i risikogruppen."
 
Hun fortsætter:
 
"I dag er lagrene af værnemidler fyldt op, ligesom der med den nye styrelse for værnemidler, test og koordinering arbejdes på at sikre dette på længere sigt. Vi har alle lært meget de seneste måneder, og derfor mener jeg også, at vi er langt bedre rustet til at håndtere situationen i dag, hvis der skulle komme en anden bølge. 


Læs FOAs medlemsundersøgelse her

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev