Annonce

Fagbladet FOA i spil til fin mediepris

Få måneder efter omlægningen af 180.000 FOA-medlemmers blad er det nye magasin nomineret til Bording Prisen 2020.

Annonce

Fagbladet FOA er nomineret til Anders Bording Mediepris 2020. Til august findes vinderen. Victoria Mørck Madsen/ Heidi Lundsgaard/ Tor Birk Trads/ Jørgen True

Af Morten Bruun
Journalist

Annonce

Når Bording Priserne 2020 uddeles sidst i august, vil Fagbladet FOA være i spil til et af de fineste skulderklap, der gives til specialmedier i Danmark.

Fredag blev det nemlig offentliggjort, at Fagbladet FOA er nomineret til Medieprisen, som tildeles et specialmedie, der i særlig grad er i stand til at ramme sin målgruppe og/eller opbygge en forretningsmodel og derfor kan tjene som inspiration for andre.

Læs også: Fagbladet FOA nomineret til journalistpris

Det er kun få måneder siden, Fagbladet FOA gennemgik en større forandring. Visuelt er der arbejdet meget med både billeder og layout, mens indholdssiden i høj grad tager afsæt i mange af de input, medlemmer er kommet med gennem læserundersøgelser og interviews. Journalistikken forsøger at komme endnu tættere på medlemmernes hverdag.

Resultat af relancering

Og det er netop resultatet af det forløb, der ligger til grund for nomineringen. Fagbladet FOA er indstillet til prisen, fordi relanceringen ifølge juryen betyder, at bladet efter relanceringen formidler ’nytte og identitet til meget forskellige faggrupper med mindre mylder, mere ro, bedre billeder og formater’.

De øvrige magasiner, der er indstillet til medieprisen, er Børneavisen og Djøfbladet. Så kampen om årets fine hæder kommer altså til at stå mellem små hænder, kolde hænder og varme hænder. Prisen overrækkes 27. august.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev