Annonce

Praktikmatch foråret 2020

Bliv journalistpraktikant på Fagbladet FOA 

Annonce

Annonce

Fotocollage af Fagbladet FOAs redaktion
Fagbladet FOAs redaktion: Vi glæder os til at møde vores nye journalistpraktikant.  Fotocollage: Trine Gade
Praktikmatch foråret 2020: Vi ville allerhelst holde et brag af en præsentation og møde dig face to face. Både på praktikmesse og til åbent hus. Men sådan kommer det ikke til at blive dette forår. 
 

Praktikmesse

I stedet for praktikmesse holder vi telefonerne åbne fra kl. 9.00 til 16.00 den 22. april
I kan kontakte praktikantvejleder Mette Boysen på 5192 9488 og vores tre fremragende journalistpraktikanter: Cecilie Uhre Jørgensen på 6024 5153, Joachim Ploug Hansen på 3122 5428 og Astrid Graugaard Ingemann på 6133 8531.
 
Vi ved godt, at det måske kræver mere mod at ringe op til en person, man aldrig har mødt før end at følges med et par kammerater og være med på en lytter. Det har vi stor forståelse for, og I må ikke tøve med at ringe, hvis I ønsker at vide mere om Fagbladet FOA.
 

Åbent hus

Hvis der er noget, vi er blevet gode til de seneste uger, er det at mødes via Microsoft Teams, og det vil være via Teams vores åbent hus vil foregå onsdag den 29. april kl. 10.00. 
I tilgår samtalen via dette link: Teamsmøde ’Åbent hus for praktikanter’.
 
Når vi holder åbent hus, gør vi det sådan, at I først har mulighed for at mødes med chefredaktør Gitte Hejberg og praktikantvejleder Mette Boysen. Efter en introduktion og mulighed for at stille spørgsmål forlader vi samtalen, og I kan fortsætte med at stille spørgsmål til vores tre praktikanter. 
 
I forlængelse heraf vil vi gennemføre forsamtaler. Hvis I ønsker at deltage i en forsamtale, må I meget gerne tilmelde jer på mebo@foa.dk og sende jeres telefonnummer. 
Det er en uvant situation for os alle, og hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, må I endelig ringe til Mette på 5192 9488.

Om Fagbladet FOA

 
Forsider af Fagbladet FOA nr. 1/2020. Iben Gad/ Jørgen True/ Jan Sommer
Som journalistpraktikant på Fagbladet FOA lærer du det journalistiske håndværk, så det sidder på rygraden. Vi smider lynhurtige nyheder afsted, skriver fængende reportager og features, guider læserne i kompliceret stof, søger aktindsigter og konfronterer magthaverne. Dine historier kommer til at påvirke velfærdsdebatten.
 
Alt i alt kommer du hele vejen rundt i journalistikkens univers som praktikant på Fagbladet FOA. Vi har en bred vifte af medier, så du bliver rustet til at arbejde på alle former for mediearbejdspladser. 
Læs meget mere i vores stillingsopslag.
 

Det siger tre tidligere praktikanter

”Jeg har skrevet om alt fra stress, natarbejde og overenskomstforhandlinger til grillede biller og Melodi Grand Prix. Og jeg har prøvet alle formater af: Nyheder, guides, reportager og cases i alle slags længder både på tryk og til web. Jeg har fået lov at dykke ned i et graverprojekt.”
Ida Østerlund
 
”Netop fordi FOA gør meget ud af, at man er i praktik og skal blive dygtig til de journalistiske metoder, oplevede jeg altid, at der enten var en redaktør, en kollega eller praktikvejleder, der kom med feedback på alle mine produktioner.”
Cathrine Saltbæk Tverskov
 
”Når man uddanner sig til en branche, hvor det for mig virker som om, at man skal kunne lidt af det hele, så er et praktikforløb hos FOA dejligt at have med i bagagen. Hos FOA har jeg nemlig i høj grad fået lov at præge min egen praktik.”
Andreas Hemme
 
Mød flere journalistpraktikanter i vores praktikantfolder.
Vi glæder os rigtigt meget til at møde DIG.
 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev