Annonce

Mona Striib: Malte Kristiansen

Tema: Coronavirus

Ny aftale: Mange offentligt ansatte kan blive bedt om at afvikle frihed 

Skatteministeren fremlagde fredag en aftale med arbejdsmarkedets parter, der indebærer, at en gruppe af offentligt ansatte, kan blive bedt om at afvikle frihed, mens de er hjemsendt

Annonce

Parterne på det statslige, det regionale, og det kommunale arbejdsmarked har indgået en aftale med regeringen om, at ansatte kan blive bedt om at afvikle frihed i de kommende 14 dage. Malte Kristiansen

Af Mette Boysen
Journalist

Af Malin Schmidt
Journalist

Annonce

I forlængelse af statsminister Mette Frederiksens opfordring til, at også offentligt ansatte afvikler ferie, mens de er hjemsendt, har regeringen indgået en aftale med arbejdsmarkedets parter på det statslige, det regionale og det kommunale område.
 

Aftalen betyder, at offentligt ansatte, der efter deres arbejdsgivers anvisning ikke varetager opgaver i de kommende to uger, gældende fra fredag den 27. marts, kan blive bedt om at afvikle op til fem dages frihed.

"De aftaler, vi har indgået for det offentlige arbejdsmarked, bygger lige som aftalerne for det private arbejdsmarked på princippet om, at alle bidrager til at få Danmark bedst muligt igennem den vanskelige tid," siger Skatteminister Morten Bødskov (S) om behovet for en aftale for de offentligt ansatte, der er hjemsendt uden at kunne arbejde.

Frihed kan både være feriedage, sjette ferieuge, afspadsering og flextid. Det kan også være omsorgsdage og seniordage, hvis medarbejderen har ønske om det. Arbejdsgiveren og den ansatte beslutter sammen, hvilken type frihed der skal anvendes, samt hvornår friheden skal afvikles. Arbejdsgiveren har mulighed for at varsle ferie med dags varsel, men opfordres til at varsle tidligst muligt.
 
Har man ikke mere ferie tilbage i år, kan der ikke anvendes ferie fra næste ferieår.
 
Sidstnævnte har været magtpåliggende for forbundsformand i FOA, Mona Striib:
 
“Det betød rigtig meget for mig, at vi ikke bad personale bruge næste års feriepulje. Rigtig mange får brug for at holde ferie og lade op igen oven på denne omgang,” siger Mona Striib.
 
Mona Striib er ellers godt tilfreds med, at det er lykkedes at lave en aftale, der skaber en tryghed for at beholde sit job og en tryghed for, at statsministeren ikke erklærer nødretstilstand.
 
“Når det skulle være, er jeg tilfreds med denne rammeforståelse, vi har fået skabt. Som fagforening er man aldrig begejstret for indgreb over for medlemmer. Men i denne situation er det det bedste og det nødvendige at gøre,” siger Mona Striib.
 
Hun ved udmærket godt, at ikke alle medlemmer vil synes, at det er en god idé at blive bedt om at afvikle frihed.
 
“Langt de fleste har en meget stor forståelse for, at det her er nødvendigt. Men jeg tror også, at nogen vil blive dybt frustrerede og vrede,” siger hun og tilføjer, at alt efter hvilket område man arbejder på, kan der være forskellige forståelser i situationen siger Mona:
 
“Men jeg tror, at medlemmer har forståelse for, at det her er vores bidrag,” siger hun.
 

Behov for nødpasning vil stige

FOAs vurdering er, at 70 procent af medlemmerne er på arbejde i denne tid. Og ud af de 30 resterende procent indgår meget store grupper i beredskab, som betyder, de kan blive ringet op om aftenen for at skulle deltage i nødpasning dagen efter. Er man en del af det beredskab, er man ikke omfattet af aftalen.
 
“Der er ingen tvivl om, at behovet for nødpasning vil stige,” siger Mona Striib.
 

Læs også: "Vi er garantien for, at arbejdsgiver ikke gør, som de har mest lyst til"

Generelt er hun ekstremt stolt af medlemmerne i denne svære tid.

“Jeg er dybt imponeret over vores medlemmer, der hver dag med høj faglighed og ansvarlighed, medvirker til kreative og fleksible løsninger, der gør, at ingen borgere, der har brug for hjælp,falder ned mellem to stole,” siger hun og tilføjer:
 
“Vi gør alt, hvad vi kan for at passe på alle jer, der passer så godt på alle os. Vi er imponeret og taknemmelige for at vi sammen lykkes med denne opgave,” siger Mona Striib.
 
Du kan finde svar på en lang række spørgsmål om ferie i forlængelse af ovenstående aftale her
 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies