Annonce

En mand og en kvinde sidder i en sofa og kigger på nogle papirer

Se om du har ret til seniorpension

1. januar 2020 trådte den nye lov om seniorpension i kraft. Den er målrettet lønmodtagere, der har arbejdet i mange år og er nedslidte, men endnu ikke kan få folkepension. 

Annonce

Den nye lov om seniorpension er målrettet lønmodtagere med en stærkt begrænset arbejdsevne.   iStock

Af Morten Bruun
Journalist

Annonce

Seniorpension erstatter seniorførtidspension. Kravene er blevet lempet, og dermed får flere mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Ordningen vil i 2020 blive administreret af kommunerne. Fra 2021 overgår administrationen til en ny enhed i ATP. 

Her kan du se, hvilke krav du skal opfylde for at komme i betragtning til seniorpension:

Langt arbejdsliv

Du har mindst 20-25 års beskæftigelse bag dig og har arbejdet fuldtid (27 timer om ugen eller mere). Deltid kan omregnes forholdsmæssigt til fuldtid.

Begrænset arbejdsevne

Din arbejdsevne er nedsat og begrænser sig til, at du højest kan arbejde 15 timer om ugen. Det svarer til 2 dages arbejde. 

Tæt på folkepension

Du er så gammel, at der er 6 år eller mindre, til du kan få folkepension.

Læs også: Sosu: Jeg frygter at gå ind i mit otium med rollator

Seneste job

Arbejdsevnen vurderes med udgangspunkt i dit seneste job, som du skal have haft i mindst 12 måneder. Det gælder også, hvis du er i fleksjob.

Nuværende arbejdsevne

Det er alene din nuværende arbejdsevne, der skal vurderes. Andre beskæftigelsesrettede indsatser som for eksempel ressourceforløb eller arbejdsprøvning kommer ikke på tale.

Oplysninger om helbredet

Der skal foretages en individuel konkret vurdering primært på grundlag af helbredsmæssige oplysninger. Sociale forhold kan dog også have betydning.

Ydelse svarer til førtidspension

Som seniorpensionist får du i 2020 en ydelse på 19.092 kroner om måneden, hvis du er enlig, og cirka 16.229 kroner, hvis du er gift. Det svarer til de beløb, en førtidspensionist får.

Har du spørgsmål, kan du få hjælp af din FOA-afdeling.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies