Det er aktiviteterne, der trækker børn og unge ind i fritids- og ungdomsklubberne. Men det er personalet, der fastholder dem og skaber et uvurderligt fællesskab for børn og unge i udsatte boligområder. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.
“Der er aktiviteter, man er fælles om, og som ligner de tilbud, der er i mange andre fritids- og klubtilbud. Men derudover beskriver de unge en meget stærk relation til det pædagogiske personale,” fortæller lektor og ph.d. Kirsten Elisa Petersen, der er en af forskerne bag undersøgelsen.
Læs også: Pædagog i udsat boligområde: Vi dømmer ikke de unge
Forebygger kriminalitet
Det pædagogiske personale har på den måde en dobbeltrolle, forklarer Kirsten Elisa Petersen. De er traditionelle fritids- og klubpædagoger, men de løser også en lang række sociale opgaver.
“Det kan være, de hjælper med lektier, problemer med politiet eller med at finde et fritidsjob,” siger Kirsten Elisa Petersen.
Hun konkluderer, at fritids- og ungdomsklubberne er et slags helle for de unge. Et fællesskab, der kan virke forebyggende i forhold til de unges risiko for at bevæge sig ind i kriminalitet og bandegrupperinger.
Læs også: Genåbning af dagtilbud: Nogle vil få brug for mere tid
“Min analyse er, at det er fordi, det pædagogiske personale går langt. De har et stærkt fagligt fokus på at inkludere de unge, uanset hvilke udfordringer de måtte have,” siger hun.
I Amager Midt i København, der tæller en række udsatte boligområder, nikker konstitueret leder for fritids- og juniorklubberne Rikke Nygaard genkendende til dét at gå den ekstra mil for de unge. Det er nødvendigt, da flere af børnene har oplevet deres andel af trælse ting, forklarer hun.
“Selv hvis de er blevet smidt ud af skolen, bliver de aldrig smidt ud hos os. Vi gør alt for at vise dem, at vi vil dem,” siger Rikke Nygaard.