Annonce

Debat 

Klumme: Eksperimentet med vores børn

Af Kim Henriksen
Sektorformand

TV2-udsendelserne ‘Eksperimentet med vores børn’ viser klokkeklart, at dårlige normeringer i vores daginstitutioner er skadelige for vores børn.

Annonce

Vi håber, at politikerne vil huske det, de så og hørte, når lovgivningen om minimumsnormeringer skal vedtages, skriver sektorformand Kim Henriksen. Malte Kristiansen

Af Kim Henriksen
Sektorformand

Annonce

To udsendelser på TV2 har for nylig vist, hvordan fagligheden i en daginstitution først hæmmes af, at der er for få voksne til for mange børn og senere blomstrer, da antallet af ansatte øges. Efter kun to uger med to ekstra ansatte falder børnenes stressniveau med 15-20 procent for hele børnegruppen. Og i takt med, at stressniveauet falder, kommer børnenes smil og forventningsfulde blikke igen.

Personalet får ved ekstra tilførsel af personale mulighed for at sætte aktiviteter i gang i små børnegrupper og for at følge børnenes initiativer.

Pædagogisk assistent Kennet Egeberg Pedersen siger, efter der er kommet mere pædagogisk personale: “Nu kan jeg faktisk gøre mit arbejde og ikke bare løbe fra stue til stue.”

Læs også: Undersøgelse: Syge børn er det største problem for familiebalancen 

Pædagogen, som i den første udsendelse også løb fra rum til rum for at trøste grædende børn, stråler, da hun siger: “Jeg er faktisk lige der, hvor jeg skal være.”

Selvfølgelig løfter bedre normeringer ikke i sig selv kvaliteten i vores dagtilbud. Men de er en forudsætning for, at det pædagogiske personale kan give børnene den omsorg og det udviklende samspil, de har brug for. Det viser TV2-udsendelserne med al ønskelig klarhed. Allerede inden der kommer flere ansatte, vurderer børneforsker Grethe Kragh-Müller nemlig, at både ledere og personale er fagligt kvalificerede.

Politikerne har set udsendelserne, og vi håber, at de vil huske det, de så og hørte, når lovgivningen om minimumsnormeringer skal vedtages.

Klummen er bragt i den trykte udgave af Fagbladet FOA.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies