En brandmand er altid klar til at hoppe i udrustningen, når han er på vagt. Men 25 fuldtidsansatte brandmænd fra Fredericia har siden 2017 været tvunget til også at være klar til udrykning 80 døgn om året – i deres fritid.
Indtil nu. For efter langvarige forhandlinger, en tur i arbejdsretten og til sidst en faglig voldgift kan de 25 brandmænd igen holde fri med god samvittighed.
11. september fik FOA og de 25 brandmænd nemlig medhold i sagen. Ledelsen i TrekantBrand har handlet i strid med både overenskomsten og ledelsesretten og skal derfor betale en erstatning på 600.000 kroner.
“Vi er rigtigt glade og tilfredse over den afgørelse. Vi mente jo, at det var et uretmæssigt pålæg, som der ikke var hjemmel til i overenskomsten,” siger Martin Langemose, beredskabsassistent og tillidsrepræsentant ved TrekantBrand i Fredericia.
Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren
Opsagde lokalaftaler
Sagen startede ved dannelsen af det nye beredskab i trekantområdet i 2015. TrekantBrand opsagde alle gældende lokalaftaler, blandt andet en om honorering for rådighedsvagter, og det lykkedes ikke at blive enige om en ny aftale. Og da en midlertidig aftale udløb i februar 2017, blev brandmændene pålagt at stå til rådighed udenfor den aftalte arbejdstid – og uden at der forelå nogen form for aftale.
Med støtte fra Kommunernes Landsforening vurderede TrekantBrand, at det nærmest er en forudsætning for jobbet som brandmand, at man står til rådighed i fritiden – og at der er kutyme for det. Men den købte medarbejderne og FOA ikke.
“Hvordan kan man opsige en aftale, og så sige til os, at vi alligevel skal stå til rådighed,” spørger Martin Langemose.
Læs også: Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”
Denne gang lykkedes det
Voldgiftsretten stillede samme spørgsmål og kom frem til, at det kan man heller ikke – og gav derfor FOA og brandmændene fra Fredericia medhold i sagen.
I FOA er Reiner Burgwald, formand for Teknik- og Servicesektoren, tilfreds med resultatet.
“Vi er glade for at få slået fast, at beredskabspersonale ikke kan pålægges at stå til rådighed i deres fritid, uden at der er indgået en aftale om det, og uden at vilkårene for rådigheden er aftalt,” siger han og fortsætter:
“Vi er sat i verden for at sikre, at de rettigheder, som vores medlemmer har i henhold til deres overenskomster, bliver overholdt, og det er så lykkedes denne gang.”
Læs også: Trods utryghed og vold var det først efter drab, at tilsyn greb ind
Pengene ikke det vigtigste
Tilbage på brandstationen i Fredericia får voldgiftens kendelse ikke umiddelbart indflydelse på forholdet mellem ledelsen og de menige brandfolk. Det meste af ledelsen er nemlig ny og har bare ‘arvet’ sagen fra den gamle.
“Der var et meget anstrengt forhold til den gamle ledelse, men den er skiftet ud i mellemtiden, og der er et væsentligt andet syn på den nye ledelse,” siger Martin Langemose, som også understreger, at pengene faktisk heller ikke betyder alverden for brandfolkene.
“Nej, det vigtigste for os var, at vi fik ret i, at ledelsen ikke kunne pålægge os det her. At den gamle ledelse handlede i strid med overenskomsten. Det var dét, vi ventede på at få at vide,” siger Martin Langemose og tilføjer:
“Men jeg tror da, at vi alle kan bruge pengene. Der er ingen brandmænd i Danmark, der tjener for meget.”