Kørelisterne er det helt centrale værktøj for ansatte i hjemmeplejen. De kan være meget detaljerede eller mere overordnede – men uanset hvad er det vigtigt, at du forstår tankesættet bag kørelisten og ved, hvad der bliver forventet af dig i en hverdag fuld af uforudsete opgaver.
Det fastslår Helle Stentoft Dalum, der er ph.d. i folkesundhedsvidenskab og som konsulent i Rambøll Management har analyseret syv kommuners brug af kørelister i hjemmeplejen for Sundheds- og Ældreministeriet.
”Der ligger en stor og vigtig opgave hos den daglige leder i at ’oversætte’ kørelisten og blandt andet fortælle, om man bruger synlig køretid, og hvad man gør, hvis en kollega eller borger bliver syg,” siger hun.
Læs også: Højere grundløn for alle: Her er slutresultatet for medlemmer i Teknik- og Servicesektoren
Helle Stentoft Dalum peger på, at man som ansat hurtigt kan blive stresset og føle sig bagud, hvis man tager det meget bogstaveligt, at syv minutter på kørelisten betyder syv minutter. Spørgsmålet er, om man skal hænge sig i de minuttal og eksempelvis lade sig forstyrre, hvis en borger ikke åbner døren, som han plejer.
”Sådan nogle ting sker jo hele tiden over en hel dag. Der har man som ansat brug for at vide, om det er ok at komme lidt for sent til et møde på arbejdspladsen, hvis man står i en akut situation, eller for eksempel bytte om på to besøg,” siger Helle Stentoft Dalum og fortsætter:
”Hvis man vælger at have en meget tæt styring med minuttal, skal det også være realistisk, at det kan lade sig gøre for medarbejderne. Ellers vil man kunne føle sig bagud fra arbejdsdagens start. Derfor handler det om, at man som leder og planlægger er tæt på sine medarbejdere og fornemmer, hvad der er på spil.”