Annonce

Bellahøj Svømmestadion

Medarbejdere klagede i månedsvis: Sen reaktion fra ledelsen på skimmelsvamp

Af Jakob Melgaard
Journalist

Personalet på Bellahøj Svømmestadion klagede i månedsvis over hovedpine og træthed. Men først da svømmelandsholdet også brokkede sig, skete der noget.

Annonce

2 ledere og 12 medarbejdere er blevet undersøgt på Bispebjerg Hospital for at tjekke sammenhæng mellem deres sygemeldinger og skimmelsvamp. De afventer stadig resultatet. Tobias Kobborg

Af Jakob Melgaard
Journalist

Annonce

Sygemeldinger på stribe – også blandt nyansatte, som hurtigt mærkede gener.

Det var i mange måneder situationen på Bellahøj Svømmestadion i København, men ingen – heller ikke ledelsen – vidste, hvad der var galt.

“Personalet gik gennem længere tid med hovedpine og følte, at der ikke blev taget hånd om problemet. Indtrykket var, at det var varmen, fugtigheden og larmen i hallen. Det blev medarbejderne i første omgang spist af med,” siger Tom Lindberg, der er fællestillidsrepræsentant i de københavnske svømmehaller.

Læs også: Svømmebadsassistent: Jeg stillede spørgsmål i et års tid

Lyttede til elitesvømmere

Normalt træner det danske svømmelandshold på det moderne og kun 10 år gamle idrætsanlæg. Men da landsholdssvømmerne også begyndte at klage over indeklimaet, blev Teknologisk Institut tilkaldt. En undersøgelse afslørede, at der er skimmelsvamp i revnerne i svømmehallens gulv.

“Der skete ikke noget i sagen, før landsholdet sagde, at det ville have en uvildig undersøgelse. Ledelsen fortæller, at det har haft højeste prioritet, men der er først kommet skred i sagen efter landsholdets udmelding,” siger Tom Lindberg.

Læs også: Over halvdelen af sosu’erne får ikke nok varmepauser

Thomas Jakobsen har som direktør i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune det øverste ansvar for hele sagen. Han ville godt have handlet anderledes, hvis han havde haft mulighed for det.

“Det er givet, at vi godt ville have reageret hurtigere – og det er altid lidt nemmere, når man kigger bagud. Men vi hører først om det her i oktober 2018 i direkte forlængelse af, at landsholdet og flere medarbejdere tilkendegiver, at der er noget her. Fra da af har vi reageret prompte,” siger Thomas Jakobsen.

39

millioner kroner har Københavns Kommune afsat til at renovere Bellahøj Svømmestadion. Man håber, arbejdet går i gang til december.

Kilde: TV2 Lorry/Tom Lindberg.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies