Annonce

Rengøringstekniker Joan Dietz Thomsen

Rengøringstekniker: "Jeg troede, smerterne gik væk af sig selv"

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Joan Dietz Thomsen nåede at blive varslet afskediget på grund af en dårlig arm, inden hun hørte om Pensams 'Hold Fast'-ordning. Gennem ordningen fik hun den rette behandling, så hun kunne beholde sit arbejde.

Annonce

Rengøringstekniker Joan Dietz Thomsen arbejder på Hjørring Sygehus, hvor hun gør rent og anretter mad til patienterne. Cathrine Ertmann

Af Ingrid Pedersen
Journalist

Annonce

“Den slags skal nok bare arbejdes væk.”

Læs også: Flere får hjælp til at fastholde jobbet

Sådan tænkte Joan Dietz Thomsen, der i månedsvis havde haft ondt i sin højre arm og måtte tage flere og flere smertestillende piller. Hun var ked af at sygemelde sig, for så ville kollegerne på Hjørring Sygehus, hvor hun gør rent og anretter mad til patienterne, bare blive yderligere belastet, frygtede hun.

Men da hun også begyndte at tabe ting på gulvet, blev hun overtalt af sin mand til at gå til læge. Det gjorde hun 11. maj 2018.

Risikerede kronisk tilstand

Her fik Joan Dietz Thomsen konstateret både golfarm og tennisalbue. Hun kunne ikke smertebehandles yderligere og blev straks sygemeldt, så tilstanden ikke skulle blive kronisk.

Hun betalte selv forbehandlinger hos en fysioterapeut og fik også akupunktur. Det hjalp lidt, men ikke nok til, at hun kunne svare på, hvornår hun kunne vende tilbage til arbejdet.

Blev varslet fyret

Læs også: Få bedre tjek på god hygiejne

19. juli blev hun indkaldt til sygesamtale, og da hun fik besked om, at ‘der også deltog en jurist fra Aalborg’, anede hun, at der var en fyring på vej. Hun kontaktede derfor FOA, som sørgede for en bisidder. Og ganske rigtigt. Joan blev varslet fyret pr. 28. februar 2019, hvis ikke hun forinden havde to måneders arbejde på fuld tid.

“Jeg blev både rasende og ked af det, for jeg har aldrig svigtet mit arbejde,” siger hun.

Som 53-årig kvinde med en dårlig arm var hun klar over, at det kunne blive svært at finde andet arbejde.

Gennem Lene Berendt, afdelingsnæstformand i FOA Vendsyssel, hørte hun om PenSams Hold Fast-ordning. Via den fik hun den rette behandling og hjemmeøvelser hos en anden fysioterapeut. Før jul begyndte hun at arbejde igen, så fyringen er trukket tilbage.

“Jeg er virkelig glad for, at jeg nu er frisk igen – for jeg skal jo holde mange år endnu på arbejdsmarkedet.”

Få hjælp

Har du problemer med helbredet, kan du kontakte din FOA-afdeling eller ringe til PenSams socialrådgivere på 44 39 33 41 eller sende en mail til sundhed@pensam.dk.

Læs mere på pensam.dk/sundhed

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies