Mange ansatte inden for FOAs områder har svært ved at komme til at holde pauser i løbet af arbejdsdagen på grund af travlhed. Men pauserne er vigtige for at undgå stress og udbrændthed. Derfor er det vigtigt, at du kender din ret til pauser. Chefkonsulent Lis Bjørnestad fra FOA Overenskomst guider dig gennem pausebestemmelserne på det kommunale døgnområde.
Hvem må holde pause?
Alle har ret til at holde pause. I overenskomstens arbejdstidsaftale på KL's døgnområde (ældre, sundhed, handicappede m.v) står der, at pauser af mindre end en halv times varighed, hvor den ansatte står til rådighed for arbejdspladsen, medregnes i arbejdstiden. Det gælder for mange af FOAs faggrupper på det offentlige område.
Arbejder du mere end seks timer om dagen, har du ret til en pause på en halv time. Det har et EU-direktiv slået fast. Men det siger ikke noget om, hvem der betaler pausen, eller hvad det betyder, hvis du arbejder mindre end seks timer dagligt.
Læs også: Fælles pauser styrker sammenholdet
Kommunernes Landsforening (KL) skriver i et notat om pauser, at EU-direktivet ikke må tolkes, som at ansatte, der arbejder mindre end 6 timer dagligt ikke skal have pause. Det skal de. Men det kan godt være, at det er en kortere pause end 29 minutter. Det afklares lokalt.
OK-18 og pauser
I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2018 var spisepausen et omdrejningspunkt. Diskussionerne gik på, hvem der skulle betale spisepausen, og hvorvidt de ansatte skulle stå til rådighed i deres spisepause.
I forhold til FOAs medlemmer skrev KL, at spisepausen ikke udgør et problem på det kommunale område.
I forhandlingsteksterne fra overenskomsten har både KL og Danske Regioner skrevet, at de vil vejlede: ”...til at fortsætte den gode måde spisepausen afvikles på i kommunerne/ regionerne.”
Hvad er forskellen på arbejdsgiver og selvbetalt pause?
Hvis du selv betaler for at holde pause, råder du selv over tiden. Så må du forlade arbejdspladsen og for eksempel gå i Føtex, hvis du vil det i pausen. Så kan du ikke forstyrres undervejs.
Hvis din pause er betalt, skal du stå til rådighed og må derfor ikke forlade arbejdspladsen. Og der er ikke grænser for, hvad rådighed er. Rent faktisk kan man som ansat blive pålagt en opgave i det øjeblik, man har sat sig for at holde pause.
Hvad er pausens formål?
Som arbejdstager kan man regne med, at man i løbet af en normal arbejdsdag har ret til én pause, og den er til at spise i. Det er udgangspunktet i overenskomsten. Formålet med pausen skal tilgodeses.
Har du ret til en rygepause?
Det er arbejdsgiver, der kan diktere, hvor mange pauser, du må holde. Alt, hvad der er af kutymepauser, er noget, man har talt sig til rette til lokalt. Hvis der bliver indført rygeforbud på en arbejdsplads, vil en eventuel rygepause ikke blive erstattet af andre pauser, da det ikke er en ret. Det er en praksis, man har brugt.
Nogle steder i det private flekser rygerne ud, hvis de skal ryge. På den måde betaler de selv for rygepausen. Men det afgørende er fortsat, om arbejdsgiveren tillader det.
Hvordan er reglerne for pauser om natten?
Reglerne for pauser om natten er de samme. Men fremfor alt skal du ikke lægge dig til at sove. Det kan være en grund til opsigelse. Man skal stå til rådighed, og så kan man ikke ligge og sove.
Kilder: Chefkonsulent Lis Bjørnestad fra FOA Overenskomst
Notat fra KL: Ældreområdets arbejdstidsbestemmelser om pauser,
FOA vejledning: Skab sunde arbejdstider