“Skal du med til Fies fødselsdag? Alle er inviteret.”

Kollegerne fra Bofællesskaberne Inge og Sofie Marie i Ringsted sidder tæt omkring et bord i personalestuen. Klokken er 19.30, så fællespausen er lige begyndt. 

Det er godt et år siden, at pausen blev indført. Filosofien er, at hvis man kender hinanden privat, mindsker det misforståelser og konflikter. Og det lader til at virke. 

“Vi lærer hinanden at kende i de her pauser, og det gør mig tryg. Og når jeg er tryg, er det lettere for mig at gå til en kollega, hvis der er noget, vi er uenige om,” fortæller omsorgsmedarbejder Ken-neth Laugesen Johansen.

Læs også: Hver fjerde har konflikter på jobbet

Spilleregler for pauserne

I starten var det lidt svært for de ansatte at forstå idéen om en fælles pause, og der var en smule modstand. Men i dag kan alle se værdien.

“Vi slapper selvfølgelig af, vi taler også ind i mellem om arbejdet, men pausen har først og fremmest en social funktion,” siger kollega og socialpædagog Mia Pedersen.

Derfor er der også aftalt en række spilleregler.

 “Det skal være et rum, hvor vi lytter til hinanden. For eksempel er det no-go at sidde med hver sin mobiltelefon,” forklarer Kenneth Laugesen Johansen.

Læs også: 7 råd til at forebygge konflikter på jobbet

De ved, hvem jeg er

Normalt er Kenneth Laugesen Johansen ifølge eget udsagn ellers ‘ikke særlig godt til de svære samtaler’. Men fordi hans kolleger har tid og mulighed for at følge med i, hvad der foregår i Kenneths liv, både fagligt og privat, så lytter de, når han endelig tager bladet fra munden. 

“De ved, hvem jeg er, så selv om vi måtte være uenige, så er der en tillid,” siger Kenneth Laugesen Johansen.

Læs også: Sådan fik hjemmepleje bugt med konflikter

Mia Pedersen nok er den kollega, han kan være mest uenig med. 

“Vi er meget forskellige. Men vi er enige om, at dialogen er central, og så kan vi begge to godt lide at blive udfordret. Det løfter kun vores faglighed,” siger Mia Pedersen.