Annonce

2 støttekontaktpersoner i psykiatrienheden i Københavns Kommune

Pædagogiske ansatte får sjældent sparring


Faglig kritik fra kolleger er ikke hverdagskost, viser ny undersøgelse. Uheldigt, siger eksperter, for sparring er forudsætning for udvikling.

Annonce

Sebastian Kjær og Janni Christensen er som støttekontaktpersoner i en psykiatrienhed i Københavns Kommune vant til svære situationer, der kræver sparring med en kollega. Jørgen True

Af Anne Mette Steen-Andersen
Journalist

Annonce

"Vi mangler sparring blandt kolleger og ledere, og det giver uro og dårlig pædagogik."

Sådan lyder en af kommentarerne i en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer. Den viser, at 36 procent får sparring fra kolleger sjældnere end en gang om måneden, og 20 procent får det aldrig. Det er uheldigt, siger centerleder ved Center for Daginstitutionsforskning på Roskilde Universitet Annegrethe Ahrenkiel, da sparring er vigtigt for fællesskabet og for at udvikle arbejdet indefra.

Læs også: 6 gode råd til at give faglig kritik

“Flere perspektiver på samme sag er befordrende for kvaliteten af arbejdet og for følelsen af at løfte i flok.” 

Hvis faglig kritik skal blive en del af arbejdet, er det, ifølge Annegrethe Ahrenkiel, en fordel at sætte den i system. På den måde skabes en kritikkultur, som de ansatte kan læne sig op af i hverdagen.

59

procent af FOAs medlemmer, der arbejder inden for det pædagogiske område, svarer, at de er helt eller delvist uenige i, at de har den nødvendige tid og rum i hverdag til at give hinanden faglig kritik. 

Desuden svarer 49 procent, at de er helt eller delvist uenige i, at der på arbejdspladsen afholdes faste møder, hvor der er afsat tid til faglig sparring. Kilde: FOA-medlemsundersøgelsen ‘Faglig kritik og sparring’, januar 2019, 978 deltog.

Engagement i hinanden

85 procent giver i undersøgelsen udtryk for, at de udvikler sig af at få kritik. Det tolker arbejdslivsforsker fra RUC Henrik L. Lund som faglige ambitioner. Han synes derfor, det er ærgerligt, at fire ud af 10 ikke bryder sig om at give deres kolleger faglig kritik.

“Det kan være sårbart at kommentere på andres arbejde. Men det er vigtigt at huske, at det er udtryk for engagement og et ønske om at udvikle arbejdspladsen.” 

Læs også: Nødråb fra de lavest lønnede: ”Det er altid os, der er sidst i køen”

Ifølge Henrik Lund kan rummet til faglig kritik være udfordret, hvis de ansatte hænger i med neglene. Tillid, som er grundlag for, at det er trygt at give kritik, har ikke gode vilkår i et presset miljø.

FOA: Alle kompetencer skal i spil

Formand for Pædagogisk Sektor i FOA Mogens Bech Madsen mener, at ledelsen bør gå forrest for at sikre, at alle kompetencer i en personalegruppe kommer i spil.

“Der skal være et udviklingsrum for alle faggrupper,” siger han og påpeger, at FOA aktuelt drøfter dette med Kommunernes Landsforening i forbindelse med udrulningen af den styrkede pædagogiske læreplan.

Faglig kritik fra leder

På spørgsmålet: Hvor ofte får du faglig kritik af din leder, fordeler svarene sig således:

  • Dagligt: 1 procent
  • Ugentligt: 6 procent
  • Månedligt: 12 procent
  • Sjældnere: 49 procent
  • Aldrig: 26 procent

Kilde: FOA-medlemsundersøgelsen ‘Faglig kritik og sparring’, januar 2019, 978 deltog.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev