Annonce

En kvinde

"Jeg ville gerne stoppe med at arbejde nu"

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

De mest nedslidte skal have mulighed for at gå tidligere på folkepension, mener Socialdemokratiet. Tiltrængt udspil, mener social- og sundhedshjælper Karen-Margrethe Larsen, som døjer med slidgigt og store smerter.

Annonce

På grund af hårdt, fysisk arbejde døjer social- og sundhedshjælper Karen-Margrethe Larsen med nedslidning. Hun kunne godt have brugt en ret til tidligere folkepension. Jørgen True

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Annonce

Folk, der er nedslidte og har været på arbejdsmarkedet fra en ung alder, skal have nemmere ved at opnå tidlig folkepension.

Det mener Socialdemokratiet, der i dag tirsdag præsenterer et udspil med overskriften ’De mest nedslidte fortjener også en værdig pension.’

Udspillet er målrettet de personer, som er mest nedslidte fysisk eller psykisk samt dem, der har været på arbejdsmarkedet siden en ung alder. I alt vil partiet afsætte tre milliarder kroner årligt til den tidlige folkepension.

Læs også: Mette F: Nedslidte skal have ret til tidlig folkepension

Hverdag fyldt med smerter

Social- og sundhedshjælper Karen-Margrethe Larsen har efter først 18 år som rengøringsassistent og 17 år som social- og sundhedshjælper i dag en hverdag fyldt med smerter.

Hun døjer med slidgigt i nakken, og smerterne, der stråler ud i den ene skulder, arm og hånd, skyldes ifølge hendes læge og reumatolog hårdt fysisk arbejde.

Selv om hun er på nedsat tid – 32 timer om ugen - og så vidt muligt holder smerterne nede med træning og smertestillende medicin, så kunne hun godt have brugt muligheden for at trække sig tilbage tidligere.

Pensionsudspil er tiltrængt

”Hvis jeg kunne gå på folkepension nu, så ville jeg gøre det. Jeg forsøger så vidt muligt at passe mit job, men udsigten til at skulle arbejde i fem år endnu er svær at kapere,” siger den 62-årige, der til dagligt arbejder i hjemmeplejen i Brønshøj.

På grund af de nye regler om forhøjet pensionsalder kan hun først se frem til at gå på pension som 67-årig. Hun kan ikke gå på efterløn, da hun i sin tid valgte at få udbetalt pengene efter sin mands hjertetilfælde.

”Det er positivt, hvis politikerne nu vil lave pensionsreglerne om. Det er tiltrængt i min branche, hvor de fleste af mine kollegaer faktisk døjer med nedslidning,” tilføjer Karen-Margrethe Larsen.

Hun er langt fra det eneste FOA-medlem, som frygter de sidste år på arbejdsmarkedet. Mere end hvert fjerde medlem af FOA (27 procent) forventer ikke at kunne arbejde til, de når folkepensionsalderen, viser
en undersøgelse fra FOA

Læs også pressemeddelelse fra FOA: Nyt håb for nedslidte danskere

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies