Seks ministre præsenterede onsdag regeringens nye udspil på sundhedsområdet. Udspillet hedder “Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder”. Udspillet lægger op til en strukturændring i det sundhedsvæsen, vi kender i dag.
Selv sagde statsminister Lars Løkke Rasmusssen (V) på pressemødet:
“Det er ikke en fingerknipsreform. Det er en udviklingsplan for det danske sundhedsvæsen.”
Derudover vil der blive oprettet 21 sundhedsfællesskaber, som bliver placeret i forbindelse med landets akutsygehuse. Disse fællesskabers primære opgave bliver at bygge bro mellem hospital, kommune og almen praksis.
Desuden lægger regeringen op til et nyt, overordnet organ: Sundhedsvæsen Danmark, der blandt andet får til opgave at sikre et kvalitetsløft på tværs af hele landet.
Hvorfor vil regeringen nedlægge regionerne?
Regeringen lægger vægt på, at flere syge borgere skal behandles i det nære sundhedsvæsen og tættere på hjemmet. Målet er, at der skal være 500.000 færre ambulante besøg på sygehusene i 2025. Opgaverne skal i stedet løses tættere på hjemmet. Desuden vil regeringen forebygge 40.000 indlæggelser. Det vil især dreje sig om kronisk syge patienter og ældre, medicinske patienter.
Hvad betyder for dig, der arbejder i kommunen?
Som en del af det nære sundhedsvæsen kommer der nye sundhedshuse, hvor forskelligt sundhedspersonale, eksempelvis praktiserende læger, psykologer, jordemødre, fysioterapeuter og social- og sundhedsassistenter, skal arbejde under samme tag. Det skal aflaste sygehusene og gøre behandlingen mere lokal.
Læs også: Fem fagforbund i opråb: Coronasenfølger kræver national plan
Ifølge regeringen er der i dag for stor forskel på den behandling, borgerne får i de forskellige kommuner. Der er for eksempel forskel på antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser. Derfor vil regeringen bruge penge fra Nærhedsfonden til kompetenceløft, efter- og videreuddannelse og til at ansætte flere medarbejdere.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil på fredag sige mere om, hvorvidt der skal uddannes flere social- og sundhedsassistenter.
Hvad betyder det for dig, der arbejder i regionen?
Omkring 140.000 personer arbejder i regionerne. Langt de fleste vil fortsat skulle gå på arbejde samme sted, som de gør i dag, og deres job vil bestå af det samme som i dag. De vil dog få nye arbejdsgivere, og Sundhedsvæsen Danmark vil være en ny forhandlingsmodpart i en overenskomstsituation. Det vil allerede blive aktuelt fra de næste overenskomstforhandlinger i 2021.
Desuden bliver socialområdet fremadrettet placeret i kommunerne. Det drejer sig om cirka 60 tilbud, der i dag er regionalt forankret, eksempelvis døgninstitutioner for børn og unge, samt Kofoedsminde, som er en specialinstitution for kriminelle, som er psykisk udviklingshæmmede.
Hvor kommer pengene fra?
Med en ny fond, Nærhedsfonden, har regeringen afsat 6 milliarder kroner til at udvikle og styrke det nære sundhedsvæsen.
Regeringen vurderer, at der vil være administrative besparelser på 2,3 milliarder kroner med reformen. Det skyldes især – ifølge regeringens udlægning – at der ikke længere skal betales løn til 205 folkevalgte regionspolitikere samt ydes partistøtte.
I den kommende tid vil regeringen diskutere udspillet til en sundhedsreform med blandt andre Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og fagforeninger, inden udspillet skal behandles politisk. Lars Løkke Rasmussen sagde på pressemødet, at han håber, at en politisk aftale er vedtaget inden et Folketingsvalg. Senest 17. juni i år skal der være Folketingsvalg.
Hvis aftalen bliver vedtaget politisk, vil den nye organisering træde i kraft 1. januar 2021.
Andre tiltag i udspillet
Alle førstegangsfødende garanteres en barselsseng enten på sygehuset eller på et barselshotel 48 timer efter fødslen.
Patientrettigheder styrkes ved at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre til andre sygehuse, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage.
Der etableres ti til femten flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider.
Regeringen ønsker ét landsdækkende lægevagtnummer. Nummeret skal være 113. Har du akut behov for lægehjælp, skal du stadig ringe 112.
Regeringen vil uddanne 600 flere sygeplejersker fra 2019-2022.
Kilde: Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder