Sanne Lagstrøm foto Lars Krabbe

Fra indkøber til sosu-hjælper: Det var bare med at gribe chancen

Af Mette Boysen
Journalist

Efter en periode som ledig fik Sanne Lagstrøm mulighed for at uddanne sig til social- og sundhedshjælper. Det tilbud er hun glad for, at hun takkede ja til.

Når Sanne Lagstrøm er færdiguddannet som social- og sundhedshjælper, forestiller hun sig, at hun gerne vil arbejde på et plejehjem. Lars Krabbe

Af Mette Boysen
Journalist

Sanne Lagstrøm er 58 år og netop i gang med at uddanne sig til social-og sundhedshjælper. Ikke umiddelbart en vej, hun troede hun skulle gå ad, men efter at have været ledig i en længere periode, fik hun muligheden.

“Det var ved et tilfælde, jeg så annoncen om, at jeg kunne uddanne mig og få dagpengene med og også blive sikret et job efterfølgende. Jeg har tidligere siddet som indkøber senest hos Coop. Men jeg gik ned med stress og skulle ikke tilbage til det job. Derfor har jeg været ledig i et år,” siger Sanne Lagstrøm.

Læs også: 16-årige Laura om job på plejehjem: Føles ikke som et arbejde

Og da hendes søn på 21 år netop havde uddannet sig til social- og sundhedshjælper, blev hendes interesse vakt.

“Jeg tænkte, om det også kunne være noget for mig. Men jeg ville aldrig økonomisk kunne få det til at hænge sammen på SU. Så da tilbuddet med at fortsætte på dagpenge og voksenelevløn under uddannelse kom, var det bare med at gribe chancen,” siger Sanne Lagstrøm.

Det er Københavns kommunens sundheds- og omsorgsforvaltning, der i samarbejde med beskæftigelsesforvaltningen har tilbudt 25 ledige en uddannelse. På uddannelsen lader man eleverne beholde deres kontanthjælp eller dagpenge på grundforløbet, mens man giver dem voksenelevløn på hovedforløbet. 

Læs også: Ledere mangler ansatte: Opgaver bliver ikke løst godt nok

“Jeg tror, der er mange flere, der kunne tænke sig at komme i gang med uddannelsen, men som ikke kan få det til at hænge sammen på SU,” siger Sanne Lagstrøm. Hun har været glad for, at hun ikke skulle begynde på en uddannelse med helt unge elever:

“Det betyder rigtig meget for mig, at vi er et hold, der har rigtig meget til fælles. Mange af os har børn. Hvis det havde været et hold med 18-årige, var det aldrig gået. Vi har helt andre mål. Vi har en nysgerrig tilgang og har lyst til at lære,” siger hun. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies