Illustration af læge, patient og arbejdsgiver.

Tema: Sygdom

5 ting du skal vide, hvis du melder dig syg

Af Cathrine Saltbæk Tverskov
Journalist

Bliver du ramt af sygdom, må din arbejdsgiver ikke spørge ind til dit helbred, eller hvad du fejler. Men du har stadig nogle forpligtelser, du skal overholde, over for din arbejdsplads.

Hvis du er syg, kan din arbejdsgiver forlange en lægeerklæring. Det kan være en mulighedserklæring, som beskriver, hvordan du kommer tilbage på jobbet. Gitte Skov

Af Cathrine Saltbæk Tverskov
Journalist

Her er fem gode råd og regler fra FOAs eksperter, som er gode at kende, når du melder dig syg.

1. Orientér dig om arbejdspladsens sygefraværspolitik

Den enkelte arbejdsplads har ofte regler for, hvornår man skal melde sig syg, hvordan man skal melde sig syg, og hvem man skal melde sig syg til. 

Reglerne om sygemeldinger kan du som regel finde i arbejdspladsens personalehåndbog om sygefraværspolitik. Sygefraværspolitikken skal overholdes.

2. Din leder kan kalde dig ind til en sygefraværssamtale

En sygefraværssamtale er en omsorgssamtale, som kan handle om, hvilke specielle skånehensyn, ændrede arbejdsopgaver og hvile muligheder, du eventuelt har brug for i dit arbejde for at nedbringe dit sygefravær. 

Læs også: 4 ud af 5 er taget syge på arbejde

Hvis du er langtidssygemeldt, kan samtalen også handle om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage til arbejdet. Sygefraværssamtalen er ikke en tjenestelig samtale, og den må aldrig handle om ansættelsesforholdets ophør. Du kan få bistand af din tillidsrepræsentant eller en anden bisidder fra din lokale afdeling til samtalen. 

3. Arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring

Hvis du er syg, kan din arbejdsgiver forlange en lægeerklæring. Det kan være en mulighedserklæring, som beskriver, hvordan du kommer tilbage på jobbet. 

Hvis arbejdsgiver ønsker en mulighedserklæring, har du pligt til at deltage i en sygefraværssamtale med arbejdsgiver og i en lægekonsultation, såfremt du er i stand til det under din sygdom. 

4. Giv din leder en tidshorisont på din sygdom

Det er en god idé at give din leder en tidshorisont for, hvornår du regner med at være klar til at komme på arbejde igen. Lederen kan bedre planlægge i forhold til vikardækning, hvilket vil komme kollegerne til gode. Det er dog ikke en bindende pligt, du har.
 

5.  Helbredsoplysningsloven beskytter dine privatoplysninger

Spørgsmålet om, hvad arbejdsgiver kan og må spørge om i forhold til lønmodtagers sygdom, er først og fremmest reguleret i helbredsoplysningsloven. 

Læs også: 5 regler du skal kende, når børnene er syge

Som en følge af det har din leder, eller den der på ledelsens vegne modtager din sygemelding, ikke lov til at spørge ind til dit helbred eller til, hvad du fejler. Du er ikke forpligtet til at oplyse din arbejdsgiver om, hvad du fejler. 

Kilde: Nanna Mørch, socialpolitisk konsulent i FOA og Ettie Trier Petersen, chefjurist i FOA.

Brug FOA

Du kan altid henvende dig til din tillidsrepræsentant eller i din FOA-afdeling for råd, vejledning og støtte i et forløb omkring din situation på jobbet. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies