Annonce

Tema: Sygdom

4 ud af 5 er taget syge på arbejde

Af Cathrine Saltbæk Tverskov
Journalist

Mange medarbejdere møder på arbejde, selvom de er syge. De ansatte står i en samvittighedskonflikt, mener arbejdsmiljøforsker.

Annonce

Flertallet af medarbejderne i velfærdsjobs er taget på arbejde, selvom de er syge. Det er især den dårlige samvittighed, der presser de ansatte ud af sygesengen.   Colourbox

Af Cathrine Saltbæk Tverskov
Journalist

Annonce

Hosten er tør, og panden er varm, men selvom termometeret viser tegn på influenza slæber mange ansatte alligevel sig selv på arbejde. 

80 procent af medarbejderne på landets plejehjem, hospitaler, daginstitutioner og beredskaber er taget på arbejde det seneste år, selvom de var syge. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra fagforbundet FOA.

Læs også: Fyret på dagpenge: Jeg havde ikke råd til mad

Samvittighedskonflikt ved sygdom

Det er især dårlig samvittighed over for kolleger og borgere, som får ansatte til at møde op på arbejde, selvom næsen løber, eller halsen værker. 
 
Ifølge Thomas Clausen, seniorforsker i psykosocialt arbejdsmiljø hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er det et tegn på, at de ansatte føler en stor forpligtelse.
 

Læs også: Næsten hver anden fyreseddel skyldes sygdom

“De føler, at de har et meningsfuldt arbejde, blandt andet fordi det kan mærkes, når de er væk, men det betyder også, at det kan være svært at mærke efter og tage hensyn til sit eget helbred. Derfor er det vigtigt, at kollegerne holder øje med hinanden og taler om trivsel og fravær på jobbet,” siger Thomas Clausen. 
 
Han uddyber, at på den korte bane står medarbejderen i en vanskelig samvittighedskonflikt over for kollegerne, men på den lange bane kan det betyde, at medarbejderen nedslider sit fysiske og psykiske helbred.
 
Mange steder får medarbejderne også mere travlt, når en kollega melder sig syg. 62 procent svarer i undersøgelsen, at der er dårlig vikardækning ved sygdom. Det giver et kæmpe pres på de ansatte, mener FOAs formand, Mona Striib.

“Der er ikke engang nok fastansat personale til at oprette et nødberedskab. Der skal være bedre bemanding og flere på fuldtid, så der ikke mangler hænder til at løse arbejdet ved sygdom,” siger Mona Striib.

Mange tager syge på arbejde

Blandt de medlemmer, der har været sygemeldt inden for det seneste år, svarer:

  • 80 procent: er inden for det seneste år taget på arbejde, selvom de var syge.
  • 77 procent: sygemeldingen giver dårlig samvittighed over for kolleger.
  • 62 procent: er delvist uenige eller helt uenige i, at vikardækningen er god. 

Kilde: Medlemsundersøgelse om sygemeldinger, marts 2018, 4.538 deltog.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies