I marts 2018 fik social- og sundhedsassistent Pernille Østergaard og hendes kolleger på plejecenter Esehuset i Esbjerg ny vagtplan. 

Læs også: 7 ud af 10 FOA-medlemmer mangler indflydelse på weekendvagter

Tidligere arbejdede de hver tredje weekend, men med den nye plan fik de pålagt en ekstra weekend. En weekend der gør, at de nu har tre weekendvagter på fire uger hver tredje måned. 

“Det føles, som om man arbejder hele tiden. Vores to fridage bliver splittet op på hver side af vagten og er derfor ikke sammenhængende. Jeg føler ikke, jeg når at holde fri, fordi jeg ikke når at restituere,” siger Pernille Østergaard.

Manglende medindflydelse

Den 44-årige social- og sundhedsassistent har haft weekendarbejde, siden hun blev færdiguddannet i 1999. I sine yngre dage valgte hun selv at arbejde hver anden weekend, men denne gang oplevede hun, at hun ikke havde medindflydelse.

“Før den nye vagtplan blev vi bedt om at skrive til vores leder eller planlæggeren, hvis vi havde specielle ønsker. Jeg ønskede ikke at arbejde mere end hver tredje weekend, men fik alligevel pålagt den ekstra weekend,” siger Pernille Østergaard.

Hun forsøgte også at trække på mulighederne i arbejdstidsaftalen. 

“Jeg stillede et forslag om længere vagter til de, der havde lyst, så man kunne arbejde i ti timers vagter og så kun have hver fjerde weekend. Men det blev der heller ikke lyttet til.” 

Læs også: Sosu'er i plejefirma får knap 2,5 millioner tilbage i løn

Fagbladet FOA har kontaktet ledelsen på Esehuset, som ikke ønsker at kommentere på den interne dialog om vagtplanen. 

Det hænger ikke sammen

Pernille Østergaard forsøger at planlægge sin tid med familie og sine hobbyer ud fra den nye vagtplan. Men det er ikke let, synes hun.

Læs også: Else-Marie fik 437.000 kroner i efterbetaling

“Der er ikke meget tid til fritid. Ikke når man arbejder tre weekender på fire uger. Det er rigtig træls. Jeg får dårlig samvittighed over for mine børn, og jeg bliver irriteret over, at arbejdet tager så meget af min fritid. Det er noget, der får mig til at overveje, om jeg skal blive i mit fag.”