sosu-assistent Pernille Østergaard arbejder i mange weekender

7 ud af 10 FOA-medlemmer mangler indflydelse på weekendvagter

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Et flertal af FOAs medlemmer med weekendarbejde oplever, at de ikke er med i planlægningen af egne vagter. Det til trods for at indflydelse skaber mere trivsel hos ansatte.

Hver tredje måned har social- og sundhedsassistent Pernille Østergaard  tre weekendvagter på fire uger. Hun oplever, at hun har mindre medindflydelse end tidligere. Kun hver fjerde af de FOA-medlemmer, der har weekendarbejde, har stor eller meget stor indflydelse på planlægningen af weekendvagterne.  Robert Attermann

Af Sisse Nedergaard Jensen
Journalist

Kun hver fjerde af de FOA-medlemmer, der har weekendarbejde, har stor eller meget stor indflydelse på planlægningen af weekendvagterne. 

Flertallet, nemlig 7 ud af 10, oplever at have lidt eller meget lidt at skulle have sagt i forhold til, hvordan vagterne bliver fordelt. Det viser en ny undersøgelse blandt FOAs medlemmer. 

Tallene forbavser arbejdsmiljøforsker Karen Albertsen, da undersøgelser netop peger på, at indflydelse på egen arbejdstid er vigtig for medarbejdernes trivsel og helbred.

Læs også: "Skal du nu på arbejde igen, mor?"

“Det kan blandt andet give en bedre restitution, og de ansatte får færre stresssymptomer som hovedpine og hjertebanken. Desuden kan øget indflydelse give en bedre balance mellem arbejde og privatliv,” siger Karen Albertsen, der er ansat i konsulentfirmaet TeamArbejdsliv.

43%

af FOAs medlemmer arbejder cirka hver anden weekend. Ud af dem ville 64 procent ønske, at de havde færre weekendvagter.

Medlemsundersøgelse om weekendarbejder, april 2018, 4.122 deltog.

Af medlemsundersøgelsen fremgår, at jo mindre indflydelse man har på planlægningen af, hvilke weekender man skal arbejde, jo mere synes man, at weekendarbejde går ud over familien. Desuden er der en større andel af disse medlemmer, der overvejer at skifte job. 

Arbejder for større indflydelse

Helena Mikkelsen, forbundssekretær i FOA, mener, at planlægningen af arbejdet mange steder er for rigidt med faste rytmer, der er bestemt af arbejdsgiver. Det forsøger FOA at gøre noget ved, siger hun. 

“Vi arbejder på at dygtiggøre de tillidsvalgte, der sidder i MED-udvalg, så de i højere grad bliver hørt og får konsekvenser af besparelser frem i lyset. De skal desuden klædes bedre på til at dokumentere arbejdsforhold og argumentere for, hvorfor medarbejderne skal inddrages i planlægningen af deres arbejdstid,” siger Helena Mikkelsen.

Bag om ordet

MED står for medindflydelse og medbestemmelse og er udvalg med repræsentanter fra både arbejdsgiver- og medarbejdersiden. Der er forskellige niveauer  i systemet – MEDhovedudvalg er det øverste i kommunen/ regionen, og MED-lokaludvalg vedrører den enkelte arbejdsplads.  I udvalgene drøftes blandt andet økonomi og arbejdsmiljø.

Læs mere her

 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies