En bondegård forenden af en grusvej

Tema: Profit på velfærd

Private bosteder dominerer markedet for anbragte børn

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Siden 2014 er 17 opholdssteder for børn og unge lukket på grund af svigt. Alle 17 var private. Alligevel anbringer danske kommuner fortsat en stor del af de mest sårbare mindreårige borgere hos private velfærdsvirksomheder.

Et af landets private bosteder for børn og unge er bostedet Gården, der er ejet af den private bostedskæde Hjorthøjgård. Bostedet har i en række artikler i Fagbladet FOA fået kritik for flere grove svigt af udsatte og psykisk sårbare børn og unge. Johnny Frederiksen

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Langt størstedelen af landets private bo- og opholdssteder for psykisk syge og handicappede børn og unge er private. Det viser dataudtræk, som Fagbladet FOA har modtaget fra Socialstyrelsen.

 

Læs også: Bosted undlod at fortælle om angiveligt sexovergreb på barn

Således var 221 af opholdsstederne for børn og unge ejet af private virksomheder ved udgangen af 2017, mens 101 var offentlige. Ligeledes var 276 bo- og opholdssteder, der rummer en sammenblanding af børn, unge og voksne, ejet af private, mens 95 var offentlige.

 

“Det her område er primært drevet af private. Det er et mudret område, som der ikke er et klart billede af, og som man heller ikke har den store forskningsmæssige viden om i Danmark,” siger Tea Torbenfeldt Bengtsson, seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

 

Private tilbud lukker på stribe

Et udvalgssvar fra børne- og socialminister Mai Mercado (K) indikerer, at en overrepræsentation af de private opholdssteder har problemer med kvaliteten sammenlignet med opholdssteder i det offentlige.

 

Læs også: Bostedsejer blev millionær på at handle med udsatte børns velfærd

Således viser udvalgssvaret fra ministeren, at Socialtilsynet siden det trådte i kraft i 2014, har lukket 17 opholdssteder for børn og unge. Alle 17 var private.

 

“De her opholdssteder har meget forskellige pædagogiske tilgange til deres arbejde. Sagerne her viser, at der i hvert fald er nogen, som falder igennem,” siger Tea Torbenfeldt Bengtsson.

 

Intet bundniveau

En af forklaringerne på, at tilbud for børn- og unge tiltrækker mange private aktører, er, at der er store pengebeløb involveret, forklarer professor i forvaltning Jacob Torfing på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.

 

“Hvis man som privat aktør går ind i et marked, hvor der er en høj pris for en ydelse, er der en god mulighed for at tjene penge, hvis man samtidig går på kompromis med kvaliteten,” siger han.

 

Læs også: Tilsyn: Bosted lod krænker alene med børn uden opsyn

Når et barn eller en ung anbringes på et privat opholdssted, er det sværere for det omgivende samfund at holde opsyn med tilbuddet. Ledelsen på stedet har eksempelvis ikke chefer i den kommunale forvaltning, som de skal stå til regnskab for, forklarer Jacob Torfing.

 

“Gennemsigtigheden er større i det offentlige. Det vil derfor blive opdaget meget hurtigt, hvis der er problemer. På de private tilbud har kommunerne ikke den samme indsigt i den daglige drift. Det betyder, at problemerne når at vokse sig større, før de bliver opdaget,” siger Jacob Torfing.


Minister: Ikke forskel på kvaliteten

Fagbladet FOA har spurgt børne- og socialminister Mai Mercado (K), om hun tror, at bundniveauet på private bosteder for børn og unge er lavere end i det offentlige. Det er ikke ministerens opfattelse. 


”Jeg har ikke grundlag for at tro andet, end at de private tilbud generelt har samme kvalitet som de offentlige. Kvaliteten i de private og de offentlige tilbud bliver vurderet på samme måde og efter den samme kvalitetsmodel, og hvis man ser på de vurderinger af kvaliteten, der ligger på Tilbudsportalen, så ser der ikke generelt ud til at være markant forskel,” skriver ministeren i et svar til Fagbladet FOA.


Læs også: Bosted forhindrede bevidst tilsyn i at tale med anbragte unge

TV2, DR og Fagbladet FOA har de seneste måneder dokumenteret alvorlige svigt af børn og unge på private bosteder. Mai Mercado lover, at hun vil følge op på sagerne.


”Det vigtigste for mig er, at kvaliteten er i top, når vi anbringer børn og unge. Derfor er det netop så vigtigt, at vi har et vågent socialtilsyn. Private opholdssteder skal ikke være pengemaskiner. Efter sommerferien skal jeg drøfte socialtilsynet med de politiske partier, hvor vi blandt andet skal drøfte, om socialtilsynene har de beføjelser, de har brug for, for at føre et effektivt tilsyn med private og offentlige opholdssteder,” skriver Mai Mercado til Fagbladet FOA.

Profit på velfærd

Fagbladet FOA afdækker i en artikelserie, hvordan en række private bosteder svigter psykisk sårbare børn, unge og voksne, samtidig med at de tjener mange penge på det. Private bosteder modtager hvert år over to milliarder kroner fra kommunerne, viser tal fra Udbudsvagten.

Fagbladet FOA ser på de menneskelige og økonomiske konsekvenser af, at udsatte og svage borgeres velfærd bliver til en vare, man kan handle med.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies