Kun hver femte ung vælger en erhvervsuddannelse, og det er alt for lidt, hvis der i fremtiden skal være medarbejdere nok til at arbejde med ældre, børn, fødevarer og byggeri.
Regeringens mål er, at 30 procent af de unge skal søge en erhvervsuddannelse i 2025, og det mål kan det blive særdeles svært at nå.
Læs også: ”Der er nogle, der arbejder aften og nat. Det skal vi kvittere for”
At det er et stort samfundsproblem, var der en udbredt enighed om blandt paneldeltagere i FOAs og 3Fs arrangement ’Faglært fremtid – cool eller kikset’.
”Der er brug for anerkendelse, hvis flere unge skal gå den vej. Jeg har hørt andre unge omtale os, der tager en faglært uddannelse, som sociale tabere. Tonen er simpelthen for negativ,” sagde talsperson for FOA Ungdom Lotte Berthelsen.
”Politikerne sparer på erhvervsuddannelserne. Når der bruges færre penge på elev, falder kvaliteten på uddannelserne. Det handler om Danmarks fremtid, så dér skal vi ikke spare,” sagde hun.
Invester i eleverne
Lotte Berthelsen blev bakket op af forbundssekretær i FOA Joan Prahl:
”Jeg har hørt om elever på erhvervsskoler der på grund af besparelser har været nødt til at lære at svejse i pap. Jeg oplever unge sosu-elever, der bliver set på som uundværlig arbejdskraft fra dag ét i praktik, fordi der er så travlt. Der skal være råd til uddannelse. Giv vores unge muligheder,” sagde hun.
Læs også: ”Bare fordi noget er gjort i 100 år, er det ikke ensbetydende med, det er smartest”
Administrerende direktør Ole Heinager fra Next erklærede, at han var fuld af beundring over for de unge, der tager en faglært uddannelse.
”Det kræver sit at tage en uddannelse, hvor man i en ung alder kommer i praktik, skal lære at stå tidligt op, tage ansvar og gå på arbejde fx i en frisørsalon,” sagde han og fortsatte:
”Vejen frem er mere praksisnærhed i folkeskolen. Mange år med røv-til-sæde-undervisning får unge til at stile direkte mod gymnasiet.
Farlige besparelser
Next-direktøren slog fast, at det såkaldte omprioriteringsbidrag skal væk, hvis erhvervsskolerne skal kunne tiltrække flere unge. Erhvervsskolerne er nemlig omfattet af regeringens såkaldte omprioriteringsbidrag på to procent. Det betyder, at der hvert år skæres to procent af budgetterne, ligesom en pulje til skolerne er forsvundet. Netto har skolerne i år et minus på 100 millioner kroner, viser beregninger fra brancheorganisationen Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier.
”Vi får ikke en bedre uddannelse ved at tage penge fra skolerne. Når samfundet efterspørger flere faglærte, skal der ikke samtidig skæres. En løsning kan derimod være, at vi danner én fælles ungdomsuddannelse, hvor vi ikke deler erhvervsskoler og gymnasier, ” sagde Ole Heinager.
Læs også: Nyt udspil skal afhjælpe mangel på sundhedspersonale: ’Vi kan ikke kalde det en velfærdsstat uden jer’
Medlem af folketinget Peter Hummelgaard Thomsen (S) og medlem af Folketingets Erhvervs-, Vækst, og Eksportudvalg kom med et løfte forud for et kommende folketingsvalg.
”Der skal være sociale klausuler, så virksomheder, der skal løfte opgaver for det offentlige, skal pålægges at tage elever. Og så skal der følge økonomi med, når vi siger, at der skal være flere faglærte. Derfor vil vi droppe omprioriteringsbidraget, hvis vi kommer i regering,” sagde han.
8 greb der skal friste unge til en faglært fremtid
1. Anerkendelse. Unge har brug for at føle sig værdsat og anerkendt, når de fx vælger en uddannelse inden for sundhed, omsorg eller håndværk.
2. Oplysning. Mange folkeskoleelever og deres forældre aner ikke, hvad erhvervsskolerne kan tilbyde. Mere oplysning er vejen frem.
3. Praktiske fag i folkeskolen. Der er skal fag som fx omsorg eller metalsløjd på skoleskemaet i folkeskolen. Flere unge skal have en forsmag på praksisnære fag.
4. Vejledning. Der er blevet længere mellem UU-vejlederne, der giver unge råd om uddannelse og erhverv. Det er ingen selvfølge, at kvikke eller flittige elever skal vejledes til at gå i gymnasiet.
5. Opgør med fordomme. Det at vælge en erhvervsuddannelse er ikke lig med, at man som ung er skoletræt, er en ballademager eller får lave karakterer.
6. Lærepladser. Der skal være mange flere lærepladser. Det sælger ikke en erhvervsuddannelse, når der mangler 12.000-15.000 lærepladser.
7. Økonomi. Flere penge til erhvervsskolerne, der i dag oplever at blive beskåret. Det går ud over undervisning og etablering af et godt studiemiljø og aktiviteter, der skal ryste eleverne sammen.
8. Jobs man kan holde til. Mange faglærte har job, som er fysisk og psykisk nedslidende. Samtidig oplever mange, der arbejder inden for offentlig velfærd, at der er for få hænder til opgaverne. At man kan holde til et job hele livet er vigtigt.
Kilde: Gode råd fra paneldeltagerne under debatten ’Faglært fremtid – cool eller kikset’, FOAs og 3Fs arrangement på folkemødet, juni 2018.