Annonce

Psykiatrisk Hospital Risskov

Tema: Vold i psykiatrien

Eksperter: Færre psykisk syge kriminelle skal have en behandlingsdom

Domstolene straffer psykisk syge hårdere end kriminelle. Det er urimeligt og er med til at sætte psykiatrien under pres, påpeger eksperter og fagfolk. 

Annonce

Mennesker med psykisk sygdom straffes urimeligt hårdt for særligt de mindre lovovertrædelser. Færre psykisk syge skal derfor have en dom til behandling og risikere indlæggelse på et psykiatrisk hospital , mener flere af psykiatriens parter. Lars Aarø

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Psykiatrien i Danmark er presset af et stigende antal retspsykiatriske patienter. De retspsykiatriske patienter er på grund af deres domme svære at udskrive fra de psykiatriske hospitaler. 

De kommer derfor til at optage sengepladser for almindelige patienter, der er meget syge, men som ikke har en dom. Det er problematisk, mener Knud Kristensen, formand for Landsforeningen SIND.

“Som det er i dag, optages en stor del af psykiatriens ressourcer på nogle retspsykiatriske patienter, som er færdigbehandlede og ikke har brug for at være indlagt. Men fordi de har en dom, kan vi ikke lukke dem ud,” siger han.

Læs også: Sådan æder retspsykiatrien sig ind på almenpsykiatrien

Konsekvensen af det er, at meget syge patienter afvises i hospitaldøren, fordi sengene er optaget. Når de almindelige patienterne ikke kan få behandlet deres sygdom, øges risikoen for, at de i afmagt eller i en psykose begår kriminalitet og selv får en dom.

“På den måde producerer systemet retspsykiatriske patienter, som det er indrettet i dag,” siger Knud Kristensen. 

Systemet skal laves om

Han mener, at det retspsykiatriske system bør laves om. Både for at frigøre ressourcer til de mest syge patienter uden domme men også af nogle mere principielle årsager.

“Det fremgår af straffelovens paragraf 16, at man er straffri, hvis man er sindssyg. Men det er man jo ikke i virkeligheden, for vi straffer jo alligevel folk ved at stille dem foran en dommer,” siger han.

Læs også: Psykiater: Bosteder er 'yngleanstalt' for retspsykiatriske patienter

Han mener, at retssystemet i dag er inkonsistent, fordi det slår fast, at sindssyge er straffri, og derfor skal have behandling. Men i sidste ende er det alligevel en jurist og ikke en læge, der bestemmer, hvilken form for behandling patienten får.

“For os er det enten eller. Enten skal folk have behandling, eller også skal de modtage en almindelig straf,” siger Knud Kristensen. 

Han påpeger, at han personligt er mest tilhænger af, at psykisk syge skal modtage behandling, til de er raske, fremfor at have en fængselsstraf.

Straffeloven skal i brug

Hos Dansk Psykiatrisk Selskab er formand Gitte Ahle enig i, at rets- og behandlingssystemet, som patienterne skal igennem, bør have et eftersyn. Hun mener dog mere, at eftersynet bør bestå i en justering af det gamle system fremfor at bygge noget nyt.

“Den måde, retssystemet er skruet sammen på, er fint nok, men jeg synes, at domstolene i højere grad skulle bruge tilregnelighedsprincippet. Jeg kunne derudover godt ønske mig væsentligt kortere sagsbehandlingstider for de retspsykiatriske patienter,” siger Gitte Ahle.

Læs også: Psykiatriens onde cirkel: Kriminelle psykisk syge fylder mere på hospitaler

Hun påpeger, at domstolene i stigende grad er begyndt at dømme psykisk syge for bagatelagtige straffelovsovertrædelser. 

“Man skal se meget mere på bagatelgrænsen for, hvornår vi skal rejse sigtelse mod psykisk syge. Jeg oplever, at vi mentalundersøger langt flere folk for bagateller. Det giver ingen mening,” siger Gitte Ahle.

Psykisk syge skal i fængsel

Hos Institut for Menneskerettigheder mener ligebehandlingschef Maria Ventegodt, at vi bør reducere brugen af behandlingsdomme til psykisk syge. Både af hensyn til de retspsykiatriske patienter og til de almenpsykiatriske patienter.

“Jeg mener, vi bruger behandlingsdomme i for høj grad. Udgangspunktet bør være, at psykisk syge får en straf efter straffeloven, og så bør man reservere særforanstaltningerne til de mere alvorlige forbrydelser,” siger hun.

Læs også: Næsten hver 10. patient i den almindelige psykiatri er kriminel

Hun mener, at de retspsykiatriske patienters forrang til behandling i psykiatrien er urimelig for de almindelige patienter uden dom til behandling.

“Det er problematisk, at særforanstaltningerne medfører en slags forrang til behandling for kriminelle. Vi skal have mere lige adgang til behandling, og derfor er det problematisk at bruge behandling som en straf,” siger hun.
 

Flere rettigheder på hospitalet

Gitte Ahle forklarer, at beslutningstagerne også bør se på indretningen af retspsykiatrien. Som det er i dag, har psykisk syge, der har fået en anbringelsesdom, eksempelvis ikke mulighed for at tage en uddannelse eller arbejde, som man kan i et fængsel.

Læs også: Sind-formand: Deprimerende at intet er ændret efter drab

Det betyder, at patienterne får sværere ved at finde deres fodfæste i samfundet, når de udskrives fra hospitalet, end hvis de havde udstået deres straf i et fængsel. Det er ikke rimeligt, mener Gitte Ahle

“Jeg kunne også godt tænke mig, at man så på, hvorfor mine patienter skal have dårligere forhold, end hvis de var kommet i et fængsel. Hvis man sidder i et fængsel, kan man tage en uddannelse og arbejde. Det kan mine patienter ikke på en retspsykiatrisk afdeling. De skal ikke have dårligere rettigheder, bare fordi de er sindssyge,” siger hun.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev