Mange demonstranter samlet. Et banner med ordet respekt

Tema: OK18

Både stat og kommuner forhandler nu i Forligsen

Af Linda Hansen
Journalist

Efter nattens forlig på det regionale område kører der nye forhandlinger i Forligsen for både det kommunale og statslige område i dag. 

Tidligere i april demonstrerede offentligt ansatte på tværs af uddannelse og fag for bedre løn og arbejdsvilkår over hele landet. I København deltog op mod 10.000 mennesker i demonstrationen. Jørgen True

Af Linda Hansen
Journalist

Efter forhandlinger frem til den lyse morgen på det regionale område, der tidlig onsdag morgen leverede det første forlig i de igangværende overenskomstforhandlinger, er der nu gang i forhandlingerne på både det kommunale og det statslige område.
 

Læs også: FOAs nye formand: Vi er ikke gået solo 

Men lønmodtagernes topforhandlere på begge områder afviste onsdag morgen at tiltræde det forlig, som er lavet på regionernes område, og de kommunalt ansattes topforhandler, Anders Bondo Christensen, mener, at det er blevet sværere at afslutte de tilbageværende forhandlinger med forlig.
 
”Vi må håbe, at vi alle sammen kommer i mål, men det er da ikke blevet nemmere", siger Anders Bondo Christensen til Folkeskolen.dk
 

Et godt forlig de andre områder kan bruge

Men FOAs chefforhandler og tidligere formand, Dennis Kristensen, understreger, at nattens forlig netop kan være årsag til, at der bliver landet flere overenskomster.

”Jeg tror, det her forlig lægger rammen for alle tre områder. Vi har indgået et godt forlig, som vi er tilfredse med, og som opfylder præcis de hovedkrav, som vi gik ind i Forligsinstitutionen med: Nemlig en økonomisk ramme på 8,1 procent. Puljer for lavtlønnede og ligeløn og så videre. Ja, vi er jo faktisk enige om alt andet end spisepausen,” sagde Dennis Kristensen i Forligsinstitutionen, kort efter forliget på det regionale område var indgået. 

Læs også: Dennis: ”Vi har præcis hevet det i hus, som vi lagde ind i solidaritetspagten" 

Og han fortsætter:

”Så vi er pænt i balance med vores statsansattes forhandlere og kolleger og kommunalt ansattes forhandlere og kolleger. Der, hvor opgaven nu bliver svær, er på lærernes arbejdstid. Der har vi stadig den opfattelse, at KL skal se at finde sig en aftale med lærerne,” slutter Dennis Kristensen.
 

Deadline er 1. maj

Uanset hvad der sker i Forligsinstitutionen i de kommende dage, er der en stram deadline for forhandlingerne. Forligsmand Mette Christensen har frist tirsdag 1. maj ved midnat til at få parterne til at lande aftaler om nye overenskomster. 
 
Forliget på det regionale område er indgået efter flere ugers forhandlinger i Forligsinstitutionen. Den nye tre-årige overenskomst med en økonomisk ramme på 8,1 procent indeholder blandt andet puljer til rekruttering, ligeløn og til lavtlønnede. Og lønstigninger på 6,81 procent over de tre år.
 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies