En social og sundhedsassistent til stormøde

Tema: OK18

Sosu på stormøde: Det giver mig et kick at være her

Af Mette Boysen
Journalist

55-årige Helle Vibeke Larsen er taget på stormøde for at vise solidaritet og for at stå sammen med kolleger på tværs af fag.

Helle Vibeke Larsen har været tillidsrepræsentant i 10 år. Hun blev valgt få dage før konflikten i 2008. Heidi Lundsgaard

Af Mette Boysen
Journalist

Mere end 2.000 FOA-tillidsfolk fylder langbordene ved stormødet i Odense Congress Center. På bordene ligger aktivist-kit i form af FOA-kasketter, fløjter og klappe-hænder, der hyppigt bliver brugt. 

En af deltagerne er Helle Vibeke Larsen, social- og sundhedsassistent på afdelingen Ældresygdomme på Aarhus Universitetshospital. 

Læs også: Over 2.000 FOA-tillidsfolk til stormøde: Vi står skulder ved skulder

Hun er kommet til Odense denne tirsdag i overenskomstforhandlingerne for at vise sin solidaritet - både med sine kolleger på tværs af fag i FOA, men også med alle de øvrige faggrupper på tværs af kommune, region og stat.

“Det er mega vigtigt, at vi viser, at vi står sammen,” siger hun til Fagbladet FOA.

“Når man er alene, er man meget alene”

Det engagement, Helle Vibeke Larsen møder i Odense i dag, vil hun tage med hjem til sine kolleger:

“Det giver mig et kick at være her, og jeg vil tage det med hjem og tale med mine kolleger om det,” siger hun. 

Læs også: Tirsdag er skæbnedag i forhandlingerne om din løn

Særligt føler hun, at hun har en opgave med at forklare sine unge kolleger, hvorfor det er vigtigt at bakke op om overenskomstforhandlingerne.


“Når jeg taler med de unge, forstår de ikke denne kamp, og hvorfor vi skal kæmpe for ordentlige vilkår. Mange tror, de kan være deres egen lykkes smed og forhandle deres egen løn. Men når man står alene, er man meget alene,” siger Helle.

En kamp for anerkendelse

For Helle Vibeke Larsen er overenskomstforhandlingerne en kamp om at opnå anerkendelse. Hun mener selv, at hun har verdens bedste job.

“Jeg har et omsorgsgen, jeg gerne vil øse ud af til ældre og syge, og jeg sætter en ære i at være fagligt opdateret,“ siger hun og fortsætter:

“Men det gør mig ked af det, at jeg ikke føler mig anerkendt. Det er forkert, at vi i vores samfund, betaler mest for de ting, der kan måles. For omsorg kan ikke måles,” siger hun.

Læs også: Forlig eller forlis? Det afgøres i Forligsen i de kommende timer

“Jeg har været i det her fag i 15 år, og min løn har stort set ikke udviklet sig. Det er et fysisk og psykisk hårdt arbejde, og vi arbejder, når andre har fri og kan være sammen med deres venner og familie,” siger hun og ønsker sig en løn der svarer til en lignende stilling i det private.

Optimismen vendte tilbage

Da hun kørte mod Odense i morges, var hun pessimistisk i forhold til, om hun troede, at det ville lykkes at nå til enighed om en overenskomstaftale. Men efter at næstformand i FOA, Mona Striib holdt sin indledende tale, vendte optimismen tilbage.

“Det gjorde mig glad at høre Mona fortælle om de ting, hun havde hørt om forhandlingerne. Jeg har aldrig mødt Mona før, men hun var god, og det var sejt, at hun sang for på fællessangen,” siger Helle.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies