skuespiller, med i Liberty og Arvingerne

TV-stjerne skammer sig over offentligt ansattes lave løn

Af Malin Schmidt
Journalist

Carsten Bjørnlund, aktuel med tv-serien Liberty på DR, bakker 100 procent op omkring de offentligt ansatte. Han ville ikke være foruden de varme hænder, der gør, at vi alle kan være trygge. 

Skuespiller Carsten Bjørnlund er evigt taknemmelig for den måde, sundhedspersonalet tog hånd om ham og hans kæreste, da de havde brug for det efter en motorcykelulykke. Ivan Riordan Boll

Af Malin Schmidt
Journalist

Da skuespiller Carsten Bjørnlunds kæreste var gravid i niende måned, var de ude for et uheld på en motorcykel.

”Systemet var der bare,” siger Carsten Bjørnlund om sit møde med de offentligt ansatte på hospitalet, der tog imod dem efter ulykken. Ulykken var ikke voldsom i sig selv, men den var voldsomt ubehagelig, fordi hans kæreste var gravid. 

Læs også: Kendt tv-vært: Min familie ville knække sammen uden de offentligt ansatte

”Det gav en utrolig tryghed. De fik tjekket, at mor og barn havde det godt, og de beholdt hende i et døgn for at sikre, at alt var ok,” siger Carsten Bjørnlund, der absolut ikke ville være velfærdssystemet foruden. 

”Det var en kæmpe oplevelse at møde systemet og de mennesker i det, som er dybt ansvarlige og får tingene til at fungere.”

Invester i velfærd

Carsten Bjørnlund gider godt bo i et land, hvor vi alle sammen investerer i de offentlige institutioner. 

”Den investering i vores offentlige institutioner er det hele værd. Og her taler jeg om dem, der giver omsorg. For min skyld kan man godt skære i administrationen, der sikkert er rigtigt godt tilfredse med lønningsposen allerede,” siger han og understreger, at det for ham handler om de varme hænder. De mennesker, der får tingene til at ske ude på gulvet. 

Læs også: Renée Toft Simonsen: Stop kontrollen med de ansatte

”Det er dem, jeg bakker op omkring,” siger Carsten Bjørnlund

Skammer sig over lav løn

For det er de medarbejdere, der giver omsorg, vi ikke kan være foruden. 

”Jeg bakker op om alle dem, der bidrager til borgernes fornemmelse af at være en del af noget, der fungerer," siger Carsten Bjørnlund.

"Og jeg skammer mig over den måde, man behandler omsorgspersoner på. At de rent socialt og lønningsmæssigt ligger lavest, og her taler jeg om alt lige fra de, der arbejder i vuggestuer og børnehaver, læger, politifolk, lærere til social- og sundhedspersonale og alle, der yder en indsats for vores fælles gode.”

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies