Strejken i 2008

Tema: OK18

Forhandlingerne er brudt sammen

Af Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen
Journalist

Af Finn Danielsen
Journalist

Fredag brød forhandlingerne på det statslige område sammen. Det betyder, at en historisk storkonflikt på hele det offentlige område er kommet markant tættere på.

Efter meldingen om sammenbrud i de statslige forhandlinger er en konflikt rykket markant nærmere. Her et billede fra strejken i 2008. Arkivfoto.  Morten Andersen

Af Rasmus Handberg Baunegaard Nielsen
Journalist

Af Finn Danielsen
Journalist

På trods af intense forhandlinger hele ugen, er det ikke lykkedes staten med innovationsminister Sophie Løhde i spidsen og forhandlerne for de 180.000 statsansatte at nå til enighed om en ny overenskomst. 
 
Uenighederne handler især om, hvor store - eller små - lønstigningerne for de ansatte skal være og om retten til den betalte frokostpause, der har været kutyme i årevis. 
 

Læs også: Konflikt rykker tættere på: Det betyder det for dig

Nu har parterne forladt hinanden uden en aftale, og dermed er forhandlingerne brudt sammen. Det samme vil nu ske på det kommunale og regionale område, vurderer Dennis Kristensen i sin OK-dagbog på Facebook.
 
”Det næste skridt er, at forhandlingerne med kommuner og regioner skal genoptages. Det er helt usandsynligt, at kommuner og regioner kan og vil give mere end staten, og dermed ligger der to yderligere forudsigelige sammenbrud forude. Hvorefter der også i kommuner og regioner kan varsles lockout eller strejke,” skriver FOAs forbundsformand Dennis Kristensen.
 

Strejker skal koordineres

En eventuel konflikt i form af strejke eller lockout kan varsles fra 28. februar, og den kan tidligst træde i kraft fra den 4. april.
 
Hvis forligsinstitutionen træder ind som mægler i konflikten, har forligsmanden mulighed for udsætte strejker og lockout i to gange 14 dage.
 
FOA vil sammen andre fagforbund i Forhandlingsfællesskabet koordinere, hvilke arbejdspladser der skal i strejke, så en konflikt kan blive mest mærkbar for arbejdsgiversiden.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies