Annonce

Tema: Arbejdsskade

Sværere at få anerkendt glatføreulykker som arbejdsskade

Af Marie Brynskov
Journalist

På fire år er andelen af fald og styrt, der bliver anerkendt som arbejdsskade, faldet med knap en fjerdedel.

Annonce

Hvis du falder på isen, mens du er på arbejde, er det langt fra sikkert, ulykken bliver anerkendt som en arbejdskade. Torben Klint/Scanpix

Af Marie Brynskov
Journalist

Annonce

Hvis man som ansat falder på halen på grund af sne, is eller smattede blade i arbejdstiden, er det blevet sværere at få anerkendt som arbejdsskade.

Det viser tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Arbejdsskadestyrelsen, red.)

I 2012 blev 86,4 procent af fald og styrt blandt FOAs medlemmer anerkendt som en arbejdsskade. I 2015 er foreløbig kun 65,7 procent af sagerne blevet anerkendt. Det svarer til et fald i andelen af anerkendte sager på knap en fjerdedel.
 
Der kan være tale om alvorlige ulykker, særligt blandt det udkørende plejepersonale, siger advokat i FOA, Heidi Bloch.

”Vi ser hvert år folk forlade arbejdsmarkedet, fordi de ikke kommer tilbage efter den slags skader,” siger Heidi Bloch til Fagbladet FOA.

Læs også: Hver tredje ansat i hjemmeplejen er faldet i glatføre

Kræver, du får behandling

Antallet af anerkendte arbejdsskader er generelt styrtdykket, efter at en højesteretsdom i 2013 slog fast, at man skal kunne bevise, at man har modtaget behandling. Hvis skaden formodes at gå over af sig selv uden behandling, bliver den sjældent anerkendt.

”Har man brækket en ankel eller et ben, er der en god chance for at få anerkendt arbejdsskaden, fordi man modtager behandling,” siger FOAs advokat Heidi Bloch.

”Får man derimod hjernerystelse og ’bare’ ligger på sofaen, er det svært at bevise, fordi behandlingen for hjernerystelse netop er ’ingenting’.”

Læs også: 8 gode råd når du skvatter på isen

Kommune: Rigtig mange skader

Vejle Kommune er en af de kommuner, der siden 2011 har arbejdet målrettet på at forebygge glatføreuheld blandt de ansatte .

”Vi havde nogle hårde vintre, hvor der var rigtig mange skader, så vi blev nødt til at gøre noget,” siger Kurt Jepsen, risikostyringskonsulent i Vejle Kommune.

Kommunen har delt hundreder af pigsko og refleksveste ud til medarbejderne og informeret om, vinterdæk til cyklerne, og hvordan man laver et glatføreberedskab.

”Når den første mand møder ind på skolen, daginstitutionen eller plejehjemmet, er der informeret om, hvordan man kan lave en fast procedure for, at der bliver ryddet sne. Det kan være ’Bente’, en fast pedel eller kommunens vejdrift. Bare alle ved, hvem der gør hvad,” siger Kurt Jepsen.
 

Svært af få anerkendt fald og styrt som arbejdsskade

  • I 2012 blev 86,4 procent af uheld med fald og styrt anerkendt som en arbejdsskade
  • I 2015 er foreløbig 65,7 procent af sagerne anerkendt som arbejdsskade.
  • I 2016 er tallet foreløbig 53,5 procent, men en stor del er stadig under behandling.

    Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Hvad er en glatføreulykke?

Der er ingen tal på, hvor mange fald og styrt, der skyldes, at det er glat. Men ifølge Arbejdstilsynet blev der i 2010, som var en hård isvinter, anmeldt 3.000 flere faldulykker end året før. Det tyder på, at en stor del af faldulykkerne skyldes glat underlag.

Antallet af faldulykker steg mest blandt social- og sundhedspersonale i private hjem. I 2010 havde de 88 procent flere faldulykker end i 2009.

Kilde: ’Anmeldte arbejdsulykker 2005-2010’, Arbejdstilsynet
 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies