Annonce

sosu-assistent bruger hjælpemiddel til at flytte beboer

Hjælpemidler får vold mod plejepersonalet til at falde


Både fysisk og psykisk vold falder, når sygehusenes plejepersonale bruger hjælpemidler. Det viser ny forskning.

Annonce

På hjertemedicinsk afdeling på Hospitalsenheden Horsens har man siden 2011 gjort en stor indsats for at øge brugen af hjælpemidler.  "Det forebygger voldelige episoder", siger sosu-assistent Betina Mikkelsen.  Niels Åge Skovbo

Af Birgit Søes Rasmussen
Journalist

Annonce

Tidligere havde hver tredje sosu-assistent eller sygeplejerske været udsat for fysisk vold i forbindelse med en forflytning af en patient. Efter de er begyndt at bruge glidelagner, vendelagner, lifte og andre hjælpemidler konsekvent, er tallet faldet til hver femte. 

Læs også: Sådan nedbringer hospitalsafdeling vold mod personalet

Det viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Horsens. Forsker, ph.d. Bettina Wulff Risør har stået i spidsen for undersøgelsen fra Syddansk Universitet. 

Hvis vi flytter uden at informere patienten, kan det føles som et overgreb.

Betina Mikkelsen, sosu-assistent og forflytningsvejleder. 

Hun peger på flere mulige årsager til det positive resultat. 

Læs også: Arbejdsgiver dømt for at bryde loven efter grov voldsulykke, der har givet Lone evig smerte

“Patienten føler sig mere tryg og rolig, når forflytningen sker via et hjælpemiddel. Det er ofte mere behageligt, og det virker mere professionelt. Hjælpemidler giver en større fysisk afstand mellem patient og plejepersonale, så man undgår at træde ind over patientens intimsfære. Mange bryder sig ikke om at have mennesker, man ikke kender særlig godt, for tæt på,” siger hun. 


Færre trusler og overfusninger

Færre bliver også udsat for psykisk vold som ydmygende tiltale eller trusler. Antallet af ansatte, der bliver udsat for psykisk vold, er faldet fra 37 procent til 32 procent, siden de begyndte at bruge hjælpemidler konsekvent. 


Forskerne har også set på, om den øgede brug af hjælpemidler resulterer i bedre helbred hos de ansatte. Her var der ingen effekt at spore.
 

Undersøgelse om hjælpemidler

500 Social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker på seks afdelinger på Aarhus Universitetshospital og Hospitalsenheden Horsens har deltaget i undersøgelsen om hjælpemidler. Herunder to medicinske, to ortopædkirurgiske og to intensive afsnit. Undersøgelsen er finansieret af Forebyggelsesfonden.


Kilde: Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø, februar 2017.


Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev