Annonce

Kvinde sidder på gulv og leger med to små børn og nogle blå bolde

Nærværende voksne er afgørende for børn


Pædagogisk nærvær kommer ikke af sig selv. Fokusér på at være 100 procent tilstede, råder forsker. 

Annonce

Alma, 1 år og 3 måneder og Cody, 1 år og 8 måneder, er gæstebørn hos dagplejer Karina Petersen. "Jeg har ingen børn, der kommer fast, og det gør det ekstra vigtigt at kunne skabe tætte relationer til dem," siger hun. Jørgen True

Af Finn Danielsen
Journalist

Annonce

Voksnes nærvær en er gave til børn, måske endda en gave for livet. Det mener Lone Svinth, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU). Men det er en opgave, som dagtilbuddene bokser lidt med.

Læs også: 5 gode råd til at styrke dit pædagogiske nærvær

“Nærværet giver barnet nogle helt grundlæggende oplevelser af, at det er o.k., ønsket og værdsat. Det giver tryghed, og det er det allermest fundamentale, vi kan give et barn. Men vi er ofte bedre til at arbejde med det abstrakte, læreplaner for eksempel, mens det konkrete levede øjeblik bare tages som noget selvfølgeligt,” siger hun.

Lone Svinth mener derfor, at det kræver et kulturskifte i dagtilbuddene, hvis pædagogisk nærvær skal spille en mere central rolle.

Fokus på samspil mellem børn og voksne

Næstved Kommune har været med i forskningsprojektet ‘Barnet i centrum’ og har i den forbindelse sat særlig fokus på nærvær og samspil mellem voksne og børn i dagplejer og vuggestuer. Det har givet markante resultater, for nu er stort set alle medarbejdere, der deltog i projektet opmærksomme på, hvordan de skaber nærvær.  Og den viden deler de med kollegerne. 

“Vi har jo meget, vi gerne vil i forhold til børnene. Men det hele starter med nærværet, for uden det opnår vi ikke noget andet,” siger pædagogisk konsulent Eydna Gudmundsson.
Hun mener, at nærvær er grundlæggende for børns udviklingsmuligheder.

“Projektet er slut, men redskaber, metoder og tanker har vi indarbejdet i vores nye pædagogiske grundlag. Vi har også lavet en guide til at arbejde med nærvær. Og meget sidder allerede på rygraden hos medarbejderne.”

Pædagogisk nærvær

Pædagogisk nærvær er, når det pædagogiske personale forholder sig åbent til det, børnene oplever og kommer med. Det betyder, at den voksne begrænser automatpiloten og skaber øjeblikke, hvor barnet bliver set, hørt og inkluderet.  

Kilde: Lone Svinth, lektor ved Aarhus Universitet

Barnet i Centrum

‘Barnet i centrum’ er et flerårigt projekt, hvor forskere og pædagogisk personale i en række kommuner har arbejdet tæt sammen om at udvikle kvaliteten i de pædagogiske tilbud til de mindste børn.

Næsted Kommunes deltagere i projektet har svaret på et spørgeskema om nærvær. Inden projektet svarede 67% , at de var bevidste om, hvordan de skaber nærvær. Efter projektet var det steget til 92% 

Kilde: Danmarks Pædagogiske institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), BIC i Næstved Kommune, for- og efterundersøgelse 2017, 32 besvarelser fra dagplejere og vuggestue-ansatte.

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev