I mange dagtilbud er dagen delt op i blokke - ofte fordelt efter klokken. Morgenmad, legetid, formiddagsmad, aktivitet, frokost. Imellem blokkene kan der opstå et tomrum, hvor både børn og voksne skal skifte fra ét fokus til et andet. Få inspiration til at fylde tomrummene ud med pædagogisk indhold.
Som voksne har vi (ofte) et behov for at have kontrol over situationen. Det kan være ønsket om, at børnene sidder i rundkreds i en leg, eller at man hurtigt og effektivt kommer fra én aktivitet til en anden.
Hvis vi slipper kontrollen og lader børnene sidde, hvor de har lyst, hvis det ikke er afgørende, eller lader dem deltage i arbejdet, tager overgangen til næste aktivitet sikkert længere tid. Til gengæld er den fyldt med nærvær, læring og mening for barnet.
Indret garderoben, så der er plads til både børnenes og de voksnes overtøj. Så undgår I, at de voksne skal forlade børnene i overgangen fra stuen til legepladsen – og børnene kan samtidig kopiere, hvordan voksne tager tøj på.
I en institution, som var med i forskningsprojektet ‘Barnet i Centrum 2’ havde ændringen i indretning en mærkbar virkning. Børnene stoppede med at blive kede af det i forbindelse med skiftet til legepladsen, fordi de voksne ikke længere forlod dem.
3. Ryk middagspausen
I Børnehuset Rørsangervej begyndte personalets pause tidligere umiddelbart efter frokosten. Den er nu rykket et kvarter. Det giver tid og ro til at guide det enkelte barn videre.
Enten til putteseancen eller til at hjælpe med oprydning og rengøring efter frokosten eller til en leg. Der er nu ro til at give børn, der har brug for det, ekstra omsorg. Og god tid til at personalet kan få sin velfortjente pause, når børnene efterhånden er puttet eller godt videre i en ny leg eller aktivitet.
4. Lad børnene lege
Hvis et eller flere børn er fordybet i en god leg, så lad dem være og udskyd den næste aktivitet. At få lov til at blive i legen er med til at fremme børns evne til at fordybe og koncentrere sig.
Det kan betyde, at frokost, middagslur og pause må rykkes, eller at børnene kommer til at spise forskudt – med andre ord et opgør med princippet om faste spise- og sovetider.
Lektor Ole Henrik Hansen henviser til, at det er de færreste børn, der spiser på faste minuttal derhjemme, så mad og lur kan godt rykke lidt efter barnets behov.
Børnene får meget sproglig træning ud af at hjælpe til. Lige fra at hente maling og papir, hvis det er dagens aktivitet, til at hjælpe med at dække bord med tallerkner, krus og bestik.
Samtidig er børnene deltagere og bliver sporet ind på, hvad der skal ske nu. Og langt de fleste børn elsker at hjælpe.
Kilder: Ole Henrik Hansen, DPU og Else Trier Pedersen, Børnehuset Rørsangervej.