Opdateret 21.08.2017
Henny Soelberg er blevet tilset af en lang række lægelige specialister. De er ikke i tvivl. Med tre diskusprolapser i ryggen og én i nakken, et lændeskred og revner i knoglerne er Henny Soelberg ikke længere i stand til at arbejde. Som hendes egen læge skriver:
”Patienten lever på grænsen af en katastrofe. Hun har et ustabilt led i sin ryg og er derfor ude af stand til at påtage sig nogen form for arbejde. Tilstanden er stationær, uden udsigt til forbedring, og alle behandlingstiltag er forsøgt. Enhver smertebehandling kan kun gavne hendes livskvalitet, men ikke bedre hendes funktionsevne i ethvert job.”
Nej til førtidspension
Alligevel er rehabiliteringsteamet i Fredericia Kommune ikke enig.
I juni afviste teamet, at Henny Soelberg kunne få førtidspension. I stedet vurderede det, at Henny skulle på smerteklinik og derefter i praktik-forløb, ”hvor der tages højde for skånehensyn, og der derfor ikke er fysisk belastende opgaver, men mere fokus på kommunikative opgaver,” som der står i indstillingen.
”De sagde til mig, at hvis jeg ikke kunne bruge min krop, måtte jeg bruge min mund,” siger Henny Soelberg.
I dag er Henny Soelberg 54 år gammel. Med få korte pauser har hun været i fast arbejde, siden hun var 16 år. Hun har blandt andet arbejdet på fiskefabrik og som dagplejer. Det sidste job var det bedste, hun har haft, fordi hun elsker børn.
Men kroppen kan ikke mere nu. Hendes smerter er konstante. Hun sover højst 3-4 timer om natten. Når hun har stået op i 10 minutter, er hun nødt til at ligge ned.
”Jeg savner at tale med andre mennesker på arbejdsmarkedet, men det går jo ikke. Jeg har prøvet alt. Jeg går bare her og tuller rundt, og det kan jeg ikke holde ud ret lang tid af gangen,” siger Henny Soelberg.
Motiveret for at arbejde
I 2008 fik Henny sit første fleksjob. Dengang hed det tre timer om dagen fem dage om ugen. Hendes seneste beskæftigelse var et mini-fleksjob som køkkenassistent, hvor hendes opgave var at smøre madpakker.
Af Hennys sagsakter fremgår det, at hendes daværende fleksjobkonsulent har givet udtryk for, at Henny har været glad for jobbet, samt at hun er en glad og udadvendt person med stor motivation for at arbejde.
Fyret fra mini-fleksjob
I maj 2016 blev hun fyret fra mini-fleksjobbet på grund af sygefravær, og fordi hendes smerter kun blev værre, og hverken hun selv eller lægerne vurderede, at der var udsigt til, at det nogensinde ville blive bedre.
Lægerne har sort på hvidt skrevet, at der ikke er noget at gøre for Henny Soelberg.
”Der er ikke håb om, at operation vil kunne forbedre tilstanden, arbejdsevnen vurderes som værende borte, og hun henvises til smerteklinik,” skriver Rygambulatoriet i Middelfart i februar 2016.
Læge: Arbejdsevnen er VÆK
Tilsvarende skriver hendes egen praktiserende læge i maj samme år:
”Vi vurderer, at patientens arbejdsevne er VÆK. Der er ikke håb om, hverken med eller uden operation, at patienten kan bibeholde tilknytning til arbejdsmarkedet.”
”Det gentages over for patienten, at patientens arbejdsevne er ikke-eksisterende, og heller ikke med en operation vil der være nogen arbejdsevne tilbage,” skriver lægen.
Og i en udtalelse fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, står der:
”Hun er henvist til smertecenter og afventer tilladelse hertil, og jeg pointerer, at behandlingen her heller ikke vil gøre patienten rask, ej heller give hende arbejdsevnen tilbage. Man kan højest håbe på lindring af patientens smerter.”
Fleksjobkonsulent: Ingen tiltag vil kunne forbedre arbejdsevne
Heller ikke Hennys fleksjobkonsulent vurderer i sagsakterne, at nogen form for tiltag vil kunne gøre det muligt for Henny Soelberg at arbejde mere.
”Der kan ikke peges på nye udviklingsmuligheder. Der vurderes at være store skånehensyn i forhold til fysisk belastende arbejdsfunktioner, herunder især ikke rygbelastende arbejde, ligesom der skal være afvekslende arbejdsstillinger. Der har i den forløbne periode været forsøgt at fastholde Henny i jobbet med hensyn til de opgaver, som Henny har udført, men Henny har ikke kunnet holde til at udføre opgaverne, selv om der har været gjort alt for at lette arbejdsfunktionerne mest muligt – effektiviteten vurderes til at være ca. 5-10 % af normal effektivitet,” står der i akterne.
Nej til førtidspension
Og netop fordi alle fagpersoner, Henny Soelberg har været i kontakt med, har vurderet, at der ikke var mere at gøre for Henny i forhold til at øge hendes arbejdsevne, var chokket stort, da Henny Soelberg i slutningen af juni ikke blev indstillet til førtidspension ved møde i rehabiliteringsteamet i Fredericia Kommune.
”Jeg var dybt chokeret. Det rystende er, at Henny er gået fra at have været selvforsørgende på 37 timer på normale vilkår, så bliver hun syg og kommer i fleksjob, og der bliver skruet for arbejdstid, opgaver og indhold, og så vil man alligevel have hende yderligere dokumenteret. Og oven i det ligger al den dokumentation fra læger på højeste specialistniveau. Det forstår jeg ikke,” siger Marianne Melgaard.
Hun forstår absolut heller ikke, at man fra rehabiliteringsteamets side mener, at Henny Soelberg kan varetage kommunikative opgaver i et praktikforløb:
”Det er urealistisk, at man skal have overskud til at varetage et job, hvor man skal bruge sit hoved og servicere andre, når man er kørt ud på det niveau, hun er på nu. Det er umenneskeligt,” siger Marianne Melgaard.
Ønsker at kunne være der for sin familie
Henny Soelberg bliver tit ked af det, når hun taler om sin situation. Det er opslidende for hende at vente på en afklaring. Hun føler sig overvåget og er udmattet. Den evige usikkerhed om hendes fremtid og smerterne har været så opslidende, at hun er blevet depressiv og nu bliver medicineret for det.
”Jeg savner at være der for mine børnebørn. Jeg har fem, og jeg kan ikke sidde på gulvet med dem. Der skal ikke noget til, at jeg bliver ked af det. Jeg har lyst til bare at hygge med min datter, men det føler jeg ikke, at jeg kan, fordi jeg føler mig overvåget og ikke har lyst til at gå ud,” siger Henny Soelberg.
”Og jeg ville ønske, at jeg kunne lave en masse ting med min mand, som støtter mig fuldt ud hver eneste dag, sammen med min datter,” siger Henny Soelberg.
Kommune: Vi vurderer til det brede arbejdsmarked
Fredericia Kommune har ikke ønsket at svare på spørgsmål om den konkrete sag. I en mail skriver arbejdsmarked og borgerservicechef Dennis Mølgaard Hansen, at det er kommunens opgave at vurdere arbejdsevnen i forhold til det brede arbejdsmarked:
”Dokumentationskravet er i lovgivning og praksis først opfyldt, når alle rimelige tilbud er afprøvet. Det betyder ikke, at alt skal afprøves for enhver, men at der foretages en individuel og konkret vurdering, og at relevante foranstaltninger er veldokumenterede og undersøgt, før der kan bevilges et varigt forsørgelsesgrundlag,” skriver han og tilføjer, at det rehabiliterende team afgiver en indstilling, og at det herefter er sagsbehandler og borger, der – evt. sammen med fagforeningen – samarbejder om indsatser i forhold til indstillingen og altid med fokus på borgerens konkrete forhold og muligheder.
”Planen tilpasses altså løbende og sagsbehandler sørger for, at tilbud og støtte til borgeren koordineres med sundhedsvæsenet. Viser det sig, at effekten af indsatser afklares hurtigere end varigheden på et ressourceforløb er sat til, så kan en sag naturligvis afgøres hurtigere,” skriver Dennis Mølgaard Hansen.
Opdateret med en kommentarer fra Fredericia Kommune.