“Mig-mig-mig,” tigger hele flokken af firefem-årige,
da pædagogmedhjælper Per
Hedman spørger, hvem der vil være med til at spille den næste
følelse.
For børnene synes,
det er sjovt at
bruge hele kroppen
og ansigtet til at
vise følelser sammen
med Per og de
andre voksne i Munkebobørnehaven
‘Himmelblå’.
Institutionen deltager i Kerteminde Kommunes pædagogiske
udviklingsprojekt ‘Indeni
mig’.
To pædagoger fra kommunen
har været på besøg
og har lært personalet lege og
aktiviteter, som sætter fokus
på følelser som vrede, glæde,
angst og tristhed.
“Og så har vi dannet to
‘snakkegrupper’ med børn,
der er udfordret på forskellig
vis. Det kan skyldes
forældrenes psykiske
eller somatiske sygdom,
skilsmisse, eller
det kan være børn,
som bare er sensitive,
uden at vi kan
sætte finger på en
årsag,” siger Per Hedman.
Læs også: Tabuer gør børn utrygge
Hvad gør følelser ved kroppen?
Grupperne mødes cirka en
gang om ugen. Børn og voksne
synger, tegner, lytter til
musik, og de ser på, hvad
følelser gør ved ansigter og
kroppe. Farver er også i spil.
Rød er vred, blå er trist, gul
er glad, og grøn er bange.
“Vi snakker blandt andet
om, at man kan have en anden
følelse indeni end den,
man viser udenpå.
Små snakke. Ikke terapi
Og at du føler noget andet
end jeg,” siger Per Hedman.
‘Indeni mig’ er hverken
terapi eller behandling, understreger
pædagogmedhjælperen.
Og effekten kan ikke måles.
Men den er der.
“Børnene nyder at tale om
følelser, og du kan se i deres
øjne og adfærd, at det giver
dem ro. Forældrene er også
meget positive og mere åbne
om, hvad børnene har at slås
med hjemme. Så når Beates
mor fortæller, at det hele er
svært for tiden, ved vi, at det
kan være derfor, at Beate har
en lidt kortere lunte, bliver
indelukket eller trist. Så skruer
vi ekstra op for varmen og
forståelsen til Beate,” siger
Per Hedman.