Jane Halkjær bliver hjulpet hen til bordet, hvor maden står klar. På den ene side går Janes mand, Finn Spangsberg Storgaard, og på den anden social- og sundhedsassistent Rikke Bach Jakobsen. De to samarbejder, som de ofte gør. Og deres samarbejde blev tættere og bedre, da Finn på et møde fik sat ord på sine frustrationer, og medarbejderne fortalte om deres faglige overvejelser.

Læs også: 4 råd til at undgå konflikter med pårørende

Jane er dement, og for fire år siden følte Finn, at plejen blev for voldsom en opgave for ham. Han tog den svære beslutning at lade hustruen flytte i plejebolig, men flytningen blev ikke den aflastning, Finn havde håbet.

“Dengang havde Jane aggressive tendenser, og jeg følte, at personalet var bange for at skifte hende og give hende bad. Jeg blev ofte tilkaldt, og i lang tid var det mig, der gav Jane bad,” fortæller han.

Jævnlige møder

Et møde med Rosengårdens leder, demenskoordinatoren og med hans kontaktperson Rikke Bach Jakobsen løste problemet. Der blev aftalt faste strukturer, og der blev søgt om magtanvendelse i tre måneder.

“Jeg vidste jo ikke, hvor lidt personalet må, og jeg kendte ikke deres procedurer. Jeg følte, jeg stod alene med opgaverne. På mødet fik vi forståelse for hinanden,” fortæller Finn Spangsberg Storgaard.

Læs også: Klare rammer mindsker konflikter med pårørende

Mødet blev indledningen til en god kontakt. Her fire år senere holder Finn og Rikke stadig møder med mellemrum. Til glæde for begge parter.

“Vi har ingen problemer mere, men møderne er vigtige. På den måde kan vi tage tingene i opløbet,” siger Rikke.

“Det er fine, frugtbare møder hver gang, og jeg taler og mailer jævnligt med Rikke. Der er hele tiden en løbende samtale, og det er vigtigt. Ellers begynder man måske at lave sine private tolkninger af, hvad der foregår,” supplerer Finn.

Fra vrede til glæde

På Rosengården har man den holdning, at de pårørende er vigtige samarbejdspartnere, og så sent som denne formiddag har Rikke og hendes kollega, social- og sundhedshjælper Karina Krause, siddet til møde med en pårørende.

“Den pårørende var meget frustreret og havde sendt en lang mail til vores leder søndag, og lederen handler med det samme. I dag, tirsdag, har vi holdt møde med den pårørende. Vi fik en god snak, og der var områder, hvor kommunikationen ikke har været god nok. Den pårørende ankom frustreret og ked af det til mødet, men gik herfra med armene oppe,” smiler Karina Krause og tilføjer:

“Vi samarbejder meget med og om de pårørende her, og de er et vigtigt punkt på vores beboerkonferencer. Vi har en fælles holdning, og vores leder er altid klar, hvis der er noget.”

Karina Krause synes, det er stærkt og sejt, når pårørende stiller krav.

“Det sker jo i kærlighed, og vi skal anerkende, at de har det sådan. Det er ikke til diskussion. Hvis vi bruger god tid på pårørende, så ender det altid godt. Sammen er vi gode,” siger Karina Krause.