Annonce

Politibil med udrykning.

SIND: Krisetegn at politiet oftere kontaktes af psykiatrien

Det reelle omfang af psykiatriens opkald til politiet kan være større end beregnet. Det er problematisk, for betjentene mangler uddannelse til at håndtere patienterne. 

Annonce

Det er problematisk, at politiet oftere og oftere kontaktes af psykiatriske hospitaler, mener man hos SIND. Colourbox

Af Anders Ejbye-Ernst
Journalist

Annonce

Hospitalsansatte i psykiatrien har oftere og oftere brug for at ringe til politiet for at få hjælp. Således er opkaldsfrekvensen fra otte af landets store psykiatriske afdelinger til politiet  steget fra 635 til 760 fra 2010 til 2016. Det viser aktindsigter, som Fagbladet FOA har fået fra politiet. 

Stigningen bekymrer Knud Kristensen, formand for SIND, foreningen for mennesker med psykisk sygdom og deres pårørende.

“Jeg ser det som et krisetegn for psykiatrien, at der oftere er brug for at tilkalde politiet. Især når betjentene tilkaldes for at dæmpe gemytterne,” siger han.

Læs også: Psykisk syge risikerer 'behandling' efter politiloven

Flere af politikredsene har dog kun sendt materiale til og med november sidste år - det reelle tal for 2016 må derfor forventes at være endnu højere.

Kraftig underrapportering

Der er også andre indikationer på, at de reelle tal er langt større. Således oplyser Østjyllands Politi, at de i 2016 modtog 107 opkald fra den adresse, hvor Psykiatrisk Hospital Risskov ligger. 

En intern opgørelse på hospitalet, som Fagbladet FOA er i besiddelse af, viser imidlertid, at de ansatte ringede til politiet 353 gange i 2016 fordelt på 223 episoder.

“Det indikerer jo, at problemets reelle omfang er langt større, end tallene viser. Tallene er et udtryk for, at det står mindst lige så slemt til med sikkerheden på nogle hospitalsafdelinger, som det gør på bostederne,” siger Dennis Kristensen, der er formand for FOA.

Betjente mangler uddannelse

I perioden 2010 til 2016 er der også en stigning i tvangsindlæggelser med politibistand fra 3.182 til 4.273, viser tal fra Rigspolitiet. Stigningen i betjentenes arbejde med psykisk syge er problematisk, mener formanden for SIND.

“Betjentene er uddannet til at håndtere kriminelle - ikke psykisk syge. Derfor er risikoen for, at de kommer til at bruge unødig magt eller uautoriserede magtmidler større,” siger Knud Kristensen. 

Fastgjort med gaffatape

Det vidner en episode fra Psykiatrisk Hospital Ballerup fra 2015 om, som Fagbladet FOA har fået aktindsigt i hos Arbejdstilsynet. Her bringer flere betjente en patient ind på hospitalet, ‘de har fastgjort med gaffatape til en båre. Betjentene vil ikke blive, hvis patienten bliver løsgjort grundet pågældende patients voldsomt udadreagerende adfærd’, står der i rapporten.

Fungerende sundhedsminister Karen Ellemann er enig med FOA-formanden i, at opkaldene skal begrænses. Hun påpeger, at regionerne har ansvaret for, at det sker.
 
“Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at forhindre, at situationerne opstår, og det er regionernes opgave at sikre procedurer og tilstrækkeligt med uddannet personale til at minimere antallet,” skriver ministeren gennem sine pressefolk.

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev