Gjorde jeg nu det rigtige? Levede jeg op til mit ansvar? Selvbebrejdelserne stod i kø den aften for halvandet år siden, da social- og sundhedshjælper Dorte Friis var udsat for vold på sin arbejdsplads.

En mandlig dement overfaldt Dorte Friis, da han kort før sengetid havde besøg af en kvindelig beboer. Af hensyn til begge beboeres sikkerhed var personalet lidt på vagt.

“Vi kunne ikke høre noget derindefra, så jeg gik hen til døren og lyttede. Pludselig åbnede han så døren, og jeg kunne med det samme se, at han var godt oppe at køre. At jeg stod dér, gjorde det ikke bedre. Han har sikkert følt sig overvåget, så han fór lige på mig og nåede at slå mig et par gange i ansigtet, før jeg fik fat i hans håndled. Lige dér var jeg mest bange for, at han skulle ramme mine briller, for jeg kan slet ikke læse uden,” fortæller hun.

Læs også: Nye voldstal: Blå mærker er blevet hverdag

Hverken brillerne eller den kvindelige beboer led overlast, og Dorte Friis fik ingen fysiske skader af overfaldet.

Men psykisk var hun rystet. En god snak med en kollega efter arbejdstid tog toppen, men i måneder var hun mere usikker og anspændt end normalt.

“Jeg havde det rigtig skidt, for det er jo vores ansvar at skabe den ro og tryghed, der bremser den slags situationer i at udvikle sig,” siger social- og sundhedshjælperen, der er ansat i en beskyttet enhed med ti demente beboere på Plejecenter Hejlskov i Egtved.