Dennis Kristensen underskriver forlig med Dansk Industri ved OK17

OK17 for privatansatte 

OK17: 7,5 kroner ekstra i timen til ansatte i privat ældrepleje

Af Kristoffer Sutton
Journalist

Nyt forlig mellem FOA og Dansk Industri giver ansatte i privat ældrepleje 7,5 kroner ekstra i timen. Det svarer til over 400 kroner om måneden for fuldtidsansatte.

Der er i alt 7,5 kroner i timen mere til ansatte i den private ældrepleje over de næste tre år, efter at forhandlingerne mellem FOA og Dansk Industri blev genoptaget og underskrevet søndag. FOA

Af Kristoffer Sutton
Journalist

Søndag aften satte FOA og Dansk Industri deres underskrifter på overenskomstforliget for ansatte i den private ældrepleje.

Forhandlingerne blev ellers erklæret sammenbrudte af forligsmanden torsdag ugen forinden, men efter at FOA og den anden arbejdsgiverorganisation Dansk Erhverv lørdag blev enige om en aftale inden for samme område, mødtes FOA og Dansk Industri igen ved forhandlingsbordet.

Læs også: OK17: Forhandlinger med Dansk Industri er brudt sammen

Aftalen betyder i alt 7,5 kroner mere i timen over de næste tre år for de ansatte i den private ældrepleje under Dansk Industri. Timelønnen stiger 2,5 kroner fra første marts i år, igen 2,5 kroner den 1. marts 2018 og den 1. marts 2019.

For en fuldtidsansat betyder den samlede lønstigning efter 1. marts 2019 over 1.200 kroner ekstra om måneden. Det svarer til næsten 15.000 kroner mere om året.

"Jeg er glad for, at vi nåede frem til enighed på denne overenskomst også. Det betyder, at vi højst sandsynligt får fornyet alle vores overenskomster ved forlig," siger formand for FOA Dennis Kristensen.

Undgår lokale lønkroner

Dennis Kristensen er godt tilfreds med resultaterne af forhandlingerne, som blandt andet indeholder forbedringer for børnefamilier og en styrkelse af tillidsrepræsentanterne på samme måde som i forliget med Dansk Erhverv.

Læs også: OK17: Aftale på plads for ansatte i privat ældrepleje

Men især det, at man har undgået en af arbejdsgiverorganisationernes krav til lønnen, er en sejr for FOA, mener formanden.

"Arbejdsgiverne har op til overenskomstforhandlingerne i år præsenteret et forslag, som betyder at 0,5 kroner af de 2,5 kroners lønstigninger i to år vil blive trukket ud af den generelle lønstigning til lokal lønforhandling. Det ville have været en dårlig aftale for FOAs medlemmer, hvis de var kommet igennem med den, så jeg er glad for, at det punkt er ude af samtlige af FOAs overenskomstforlig," siger Dennis Kristensen.

Læs mere: Når det samlede overenskomstresultat ligger klart, skal medlemmerne stemme om resultatet til urafstemningen. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies