Annonce

Brandmand Thomas Brücker

Brandmænd sparer op til kolleger


Brand- og ambulancereddere vil hjælpe kolleger, der kører galt under udrykning og havner i dyre retssager.

Annonce

FOAs brand- og ambulancereddere har lavet en forening, der kan hjælpe med omkostninger til retssager, når uheldet er ude. Det forklarer Thomas Brücker, formand for FOA Brand og Redning. Tue Wettergreen-Paltorp

Af Morten Olsen
Journalist

Annonce

Det går stærkt, når udrykningskøretøjer rykker ud, og det hænder, at de kører galt, og føreren ender i en retssag. 

Derfor har FOAs brand- og ambulancereddere lavet en forening, der kan hjælpe med omkostninger til retssager, når uheldet er ude. Det forklarer Thomas Brücker, der er formand for FOA Brand og Redning. 

“Vi beder redderne om at tilsidesætte loven, fordi de skal redde andre mennesker. 
Når det så går galt, er der ingen til at hjælpe, og det synes vi ikke kan være rigtigt,” siger Thomas Brücker. 

Læs også: Erik startede indsamling for kollega

 
FOAs fastansatte brand- og ambulancefolk indbetaler hver måned et mindre beløb til en konto, og når den når op på 100.000 kroner stopper indbetalingen. Så står pengene og venter, til der bliver behov for dem.

Så snart det er en straffesag, kan du ikke forsikre dig ud af det.

Erik Uldall Andersen, tillidsmand

En god løsning

FOA støtter med advokatbistand i straffesager, indtil medlemmet har fået beskikket en advokat, men derfra skal medlemmet selv betale omkostningerne. 

Derfor synes Jan Nonboe, der er næstformand i Teknik- og Servicesektoren, at det er en god løsning, redderne har lavet. 

“Når kolleger er solidariske med andre kolleger, der kommer i klemme, så er det jo altid flot. Det er hele fagbevægelsens grundlag, så det kan vi kun være stolte af,” siger Jan Nonboe.

Regler for udrykningskørsel

  • Under udrykningskørsel kan føreren i nogle tilfælde undlade at følge færdselsreglerne, men skal samtidig være særlig forsigtig.
  • Føreren skal altid rette sig efter de anvisninger, som gives af politiet eller andre, der regulerer færdslen.
  • Føreren skal altid efterkomme signaler eller andre anvisninger for færdslen ved jernbaneoverkørsler og broer.
  • I lyskryds med rødt eller gult lys skal føreren sætte hastigheden så langt ned, at der straks kan standses.
Kilde: Retsinformation.dk

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev