Hvis ansatte i hjemmeplejen selv får brug for pleje eller omsorg som gamle, vil en tredjedel ikke modtage den hjælp, som de kan tilbyde på deres arbejdsplads. Det viser en ny undersøgelse fra KORA.
"Det er nok et udtryk for, at medarbejderne synes, at det, de leverer, ikke er godt nok. De leverer en ydelse, som de ikke helt kan stå bag," siger professor ved KORA Tine Rostgaard, der blandt andet står bag undersøgelsen.
I undersøgelsen fremgår det, at 32 procent af plejepersonalet i det offentlige svarer, at de ’ikke rigtig’ eller ’slet ikke’ ønsker at modtage samme hjælp, mens det for de privatansatte er godt 39 procent.
"Vi kan se på nogle af de andre svar i undersøgelsen, at de ansatte oplever at have for meget at lave og for travlt til at kunne levere det godt nok. Det kan være med til at forklare lidt om, hvad de tænker," siger Tine Rostgaard.
Hun gør dog klart, at forskerne ikke har undersøgt kvaliteten i plejen, men derimod har undersøgt de ansattes arbejdsbetingelser.
Ikke tid til oplevelser og samtaler
Når arbejdstempoet er højt, oplever plejepersonalet, at der kun er tid til det mest nødvendige såsom bad, medicinhåndtering og ernæring. Der er ikke tid til at drage omsorg for de ældre og give dem livskvalitet. Det hører formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA Karen Stæhr, når hun er ude og tale med FOAs medlemmer.
"De vil rigtig gerne gøre en forskel for de ældre, men der er ikke tid til at sætte sig ned og have en samtale eller at gå en tur. Derfor tror jeg, at de helt ubevidst tænker 'jeg kunne simpelthen ikke tænke mig at leve sådan et liv', når de bliver spurgt direkte," siger Karen Stæhr.
Hun oplever dedikerede medarbejdere, der brænder for faget. Men de besparelser, der har været inden for ældreområdet, går ud over de ansattes faglige stolthed.
"De oplever, at de ikke kan udføre arbejdet med den værdighed, etik og faglighed, som de er uddannede til, og som de rigtig gerne vil udføre," siger sektorformanden.
Plejepersonale med dårlig samvittighed
Omsorgarbejde er ofte grænseløst, forklarer professor Tine Rostgaard. Det er svært at sætte grænser for det gode arbejde, og man føler altid, at man kan gøre mere.
"Det med at gå hjem og tænke 'jeg kunne have leveret mere', tror jeg aldrig, man slipper af med, når man arbejder med mennesker med behov. Man kan sagtens opleve, at man gør en kæmpe forskel, men man kan altid føle, at man kunne have givet et nyk mere," siger professoren.
Læs også: Mange privatansatte vil væk fra jobbet
Det grænseløse arbejde sammen med en travl hverdag påvirker plejepersonalet. Det kan give en form for psykisk stress, når de ikke har tid til at gøre det, de egentlig burde, forklarer Karen Stæhr.
"Når man bliver nødt til at gå fra en, der er ked af det eller føler sig ensom, fordi man skal videre med arbejdsopgaverne, så får man ondt i maven. Det kan give dårlig samvittighed. For dem er det ikke kun et arbejde, det er også at kunne gøre en forskel for de ældre," siger Karen Stæhr.