”Sprogklog med ble på” kalder Næstved Kommune sin indsats for at give de helt små børn et større ordforråd.
I første omgang er det kommunens dagpleje, der er gået i gang med arbejdet, og det har ind til videre givet stort udbytte, mener dagplejer Heidi Kubiak. For både børnene og hende selv.
”Jeg er blevet opmærksom på, at når jeg læser bøger for børnene, skal jeg lade være med at oversætte de svære ord. Det er ikke min opgave at vurdere, hvilke ord der er svære eller nemme for børnene.”
Heidi Kubiak nævner ordene ’ser’, ’kigger’ og ’betragter’ som eksempel.
”Man kan synes, at det sidste ord er lidt speget for småfolk, men på den måde lærer de også synonymer, og de får et større ordforråd, end de ellers ville have fået. Deres sprogpalet bliver langt mere farverig.”
Læs også: Kommuner vil teste tre-åriges sprog for at bekæmpe ulighed
Børnene inddrages i historien
Sprogstimulering af de helt små børn i dagpleje og vuggestue har for alvor taget fart de senere år, og en række kommuner deltager i landsdækkende projekter.
I Næstved Kommune er der tale om et selvstændigt initiativ, der er inspireret af metoderne i ”Læseleg”, herunder ’dialogisk læsning’, hvor børnene inddrages aktivt i læsningen af en historie.
”Sprogstimuleringen skal ikke nødvendigvis ske på en helt bestemt måde, man skal bare kende rammerne og principperne. Vi har for eksempel brugt vores erfaringer fra arbejdet med tosprogede børn og inddraget forældrene stærkt,” fortæller sprogvejleder Britt Ilsfort til Fagbladet FOA.
Bøger og sange
I hvert af kommunens fire distrikter har dagplejerne fået 12 bøger og 12 sange til brug i arbejdet med børnene, og de har fået undervisning i den dialogiske læsning.
Det har givet gode resultater, mener Britt Ilsfort.
”Vi kan se, at dagplejerne er blevet mere opmærksomme på at bruge et nuanceret ordforråd over for børnene. Og kan vi samtidig gøre forældrene bevidste om, hvor vigtig en rolle de har, så er vi kommet rigtig langt.”
FOA-frygt for kerneopgaven
Det er forholdsvist nyt med så meget sprogstimulering i den helt tidlige alder, fastslår Joan Lindskov, næstformand i Pædagogisk Sektor i FOA.
Hun frygter, at trenden kan gå ud andre dele af det pædagogiske arbejde.
”Kerneopgaven i dagplejen er børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling, og det er vigtigt, at vægten på sprog ikke flytter fokus fra det. Det skal være legende læring, og sprogstimuleringen bør ikke bryde med det daglige flow.”
Sproget sikrer det sociale
Men den problemstilling er der taget højde for i Næstved-projektet, forsikrer dagplejer Heidi Kubiak.
”Oplæsningen af bøgerne bruger jeg til at gøre børnene opmærksomme på hinanden, og de bliver bedre til at kommunikere med hinanden på grund af samme fokus på nogle ord. Sproget sikrer det sociale, se bare på de unge mennesker på 16 -18 år, som ikke har et stort ordforråd. De taler i stedet for med deres knytnæver.”
Forskning viser, at der er direkte sammenhæng mellem ordforrådet som tre-årig og evnen til at læse som 16-årig. Hvis der altså ikke gøres noget i mellemtiden.