Fire mennesker sidder på gulvet ovenpå nogle yoga måtter, og er i gang med at strække ud

Yoga giver bedre helbred og færre sygedage

Af Morten Olsen
Journalist

Medarbejderne hos Intern Service i Gladsaxe dyrker yoga i arbejdstiden.

Sygefraværet i Intern Service i Gladsaxe er faldet markant, efter der er kommet fokus på forebyggelse. Medarbejderne dyrker blandt andet yoga i arbejdstiden. Mikkel Østergaard

Af Morten Olsen
Journalist

Medarbejdere, der sover bedre om natten, har mindre uro i benene og mere energi i hverdagen. Det har været nogle af gevinsterne ved at tilbyde yoga og andre forebyggende tiltag i arbejdstiden til medarbejderne i Intern Service i Gladsaxe.

Her har alle medarbejdere fra rengøringsassistenter til vagter og betjente, det seneste år har haft tilbuddet om yoga. 

Yoga er blot det seneste skud på stammen i Intern Service’ sundhedsordning, der giver medarbejderne mulighed for blandt andet at få massage eller dyrke pilates eller yoga i arbejdstiden. Én af gevinsterne ved tiltagene er, at sygefraværet er faldet fra 6,4 procent i 2013 til 3,7 procent i 2015.

Det vurderer Birgit Vennike Dau, der er administrativ medarbejder for personale og sundhedsordning i Intern Service i Gladsaxe.

”Vores sygefravær er meget lavt, og så har det en betydning, at vi gør noget for medarbejderne. Det giver en synergieffekt, at folk kan mærke, at vi passer på dem, og det kan vi også se på medarbejdertilfredsheden,” forklarer Birgit Vennike Dau.

Glade medarbejdere

Det koster Intern Service penge at give de tilbud i arbejdstiden, men de kommer ind igen i færre sygedage og glade og engagerede medarbejdere, og så har ordningen skabt en ny kultur på arbejdspladsen, mener Birgit Vennike Dau.

”Vi satser på at forebygge, så vi forhindrer, at skavanker bliver værre, og vi risikerer at få en sygemelding, og så giver det bevidstheden om at passe på sig selv,” siger hun.

Fakta om sundhedsordningen

  • Ordningen har kørt i 7 år, og giver medarbejderne mulighed for at benytte sig af forskellige forebyggende tiltag som massage og pilates. 
  • I det seneste år har det også været muligt at vælge yoga.
  • De forskellige tilbud ligger i arbejdstiden. Medarbejderne skal selv betale en lille de af tilbuddene, mens Intern Service Gladsaxe betaler resten.
  • Intern Service afholder også sygefraværssamtaler og trivselssamtaler, som bidrager til at sætte fokus på medarbejderen, så der kan tilbydes forebyggende tiltag.
  • Resultatet har været færre sygemeldinger og gladere medarbejdere. 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies