Annonce

Tema: Konflikt mod DK-Pleje

DK-Pleje-medarbejdere strejker


”Det er røv tarveligt at bruge gamle mennesker til profit,” siger Betina Brøgger, der er i strejke mod DK-Pleje.

Annonce

Se i videoen, hvorfor medarbejdere i DK-Pleje strejker. Tue Wettergreen-Paltorp

Af Tue Wettergreen-Paltorp
Videojournalist

Af Lars Borking
Journalist

Annonce

Foran DK-Plejes hovedkvarter i Søborg står en håndfuld FOA-medlemmer og markerer, at strejken mod firmaet er startet torsdag den 1. september.

Betina Brøgger arbejdede som gruppeleder i firmaet. Hun er opsagt med tre måneders varsel og derfor en del af strejken.

”DK-Pleje handler om at tjene penge til ejerne, ikke om at behandle borgere eller medarbejdere ordenligt,” siger Betina Brøgger. 

Sammen med sin kollega, tidligere gruppeleder Charlotte Groth, tager hun en snak med de kollegaer, der kommer til kontoret, fordi de ikke er medlem af FOA og stadig er i arbejde.
 

Læs også: Timeansættelser går ud over fagligheden

Da konflikten blev varslet havde FOA 16 medlemmer i firmaet. I dag er der kun fem tilbage. 
 
Det skyldes blandt andet, at firmaet har fyret størstedelen af de ansatte i takt med at flere kommuner har mistet tilliden til firmaet og har opsagt deres kontrakter.
 
Ifølge direktør Benjamin Ait Ahmed påvirker strejken ikke virksomheden. Han har tidligere forklaret, at der ud af 85 ansatte nu er under 10 tilbage, der ikke er omfattet af konflikten.

DK-Pleje er blevet opsagt af Lyngby-Taarbæk samt Brøndby og har selv trukket sig fra Høje-Taastrup. I dag løser DK-Pleje primært opgaver for borgere i Gentofte, mens de stadig løser mindre opgaver i Gladsaxe og Herlev.
 

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke.
Ved at tilmelde dig, accepterer du FOAs persondatapolitik.

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev