Annonce

Danske pengesedler og mønter

Sådan berører 2025-planen FOAs medlemmer

Det kan være svært at finde rundt i regeringens 2025-plan, som blev fremlagt tirsdag. Her er fire områder, som direkte berører flere af FOAs medlemmer.

Annonce

Flere FOA-medlemmer kan se frem til et nyt skattefradrag, hvis regeringens 2025-plan gennemføres.  Colourbox

Af Andreas Hemme
Journalist

Annonce

Regeringen fremlagde tirsdag sin helhedsplan for Danmark frem mod år 2025. Hvad den betyder for den enkelte, kan være svært at finde hoved og hale i. Så her er fire punkter fra planen, der får direkte betydning for flere af FOAs medlemmer:

Målrettet jobfradrag:

Hvis du tjener mellem 150.000 kroner og 300.000 kroner om året, vil regeringen give dig et såkaldt ”målrettet jobfradrag”. Det maksimale jobfradrag får du, hvis du har en årlig indtægt på 207.000 kroner eller mere, og så vil du få cirka 4.500 kroner mere mellem hænderne om året. 
 
Hvis du tjener mere end 300.000 kroner om året, vil jobfradraget gradvist aftrappes alt efter, hvor meget mere du tjener. Skattereduktionen på knap 4.500 kroner kan dog stadig nås ved hjælp af regeringens foreslåede ”PensionsBonus”, hvor du kan få fradraget, hvis du samtidig indbetaler til en pensionsordning. 
 
Elever og ufaglærte deltidsansatte vil sjældent tjene mere end 150.000 om året og vil derfor ikke få et fradrag.
 
Arbejdsløse, førtidspensionister, pensionister, folk på efterløn og ledige i virksomhedspraktik er udelukket fra at få fradraget. 
 

Højere pensionsalder

Pensionsalderen skal hæves med et halvt år fra 2025, så den bliver til 67 ½ år i stedet for 67 år, og fra år 2030 sætte den op til 68 ½ år i stedet for 68 år. Efterlønsalderen vil tilsvarende blive hævet med et halvt år. Det er folk, der er født i 1958 og frem, der vil blive ramt af den forhøjede pensionsalder.
 
I dag kan du, hvis du har været medlem af A-kassen i minimum et år under uddannelse, få dagpenge fra første ledighedsdag efter uddannelsens afslutning. I regeringens 2025-plan vil de ændre denne regel, så du den første måned efter endt uddannelse ikke vil kunne få dagpenge. 
 
Hvis reglerne havde været sådan nu, ville det i juli måned i år have betydet, at 164 nyuddannede FOA medlemmer ikke havde fået dagpenge den første måned. 
 
Regeringen foreslår samtidig, at nyuddannede får et særligt beskæftigelsesfradrag i op til tre år, efter de har afsluttet uddannelsen. Nyuddannede i arbejde vil derfor kunne få knap 4.500 kroner mere mellem hænderne hvert år i de første tre år efter deres uddannelse.
 

Ufaglærte i beskæftigelse kan ikke blive voksenlærlinge

Regeringen vil målrette voksenlærlingeordningen mod ledige. Det betyder, at hvis du er i arbejde som ufaglært, kan du ikke få lov at tage en erhvervsuddannelse for voksne, da den mulighed afvikles for folk, der er beskæftigede.  

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev