Annonce

Ledige får job med jobspeeding

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Af Johnny Frederiksen
Videojournalist

I FOA Sjælland har de succes med at få ledige i job med et koncept inspireret af dating-arrangementerne ´speeddating´.

Annonce

For Simon Hansen, som er uddannet til pædagogisk assistent, betyder jobspeedingen afslutningen på halvandet års ledighed. Johnny Frederiksen

Af Rikke Jung Rasmussen
Journalist

Af Johnny Frederiksen
Videojournalist

Annonce

Kan ’jobspeeding’, hvor ledige går fra den ene jobsamtale til den anden på under en time, skabe jobaftaler samt glade arbejdsgivere og arbejdstagere?

Ja, viser erfaringer fra et projekt på Sjælland, hvor FOAs lokaler i Slagelse for tredje gang sætter rammerne for et turbomøde mellem jobsøgende medlemmer og arbejdsgivere.

Denne gang er arbejdsgivere fra fem forskellige steder mødt op i jagten på arbejdskraft. Det er primært fra hjemmehjælpen samt plejecentre i Slagelse og Korsør, der alle søger sommerferievikarer samt fastansatte.

Nemmere end at skrive ansøgninger

De 15 jobsøgende deltagere har alle en baggrund som enten social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent.

Én af deltagerne er den nyuddannede social- og sundhedshjælper Anita Sørensen, som særligt har én grund til at møde op til ’ jobspeeding’.  

“Jeg hader at skrive ansøgninger. Det er meget nemmere for mig at mødes med arbejdsgiverne ansigt til ansigt. Man sælger sig selv bedre på den måde,” siger Anita Sørensen til Fagbladet FOA.

Slut med ledighed

Efter en times jobsamtaler hos fem forskellige arbejdsgivere har hun fået job på plejecenter Dalmose lidt uden for Slagelse og skal begynde i det nye job to dage efter.  

For Simon Hansen, som er uddannet til pædagogisk assistent, betyder jobspeedingen afslutningen på halvandet års ledighed.  

“Jeg har søgt alle de jobs, der har været slået op som pædagogisk assistent, men der er kun arbejde at få i en børnehave, og det er ikke mit første ønske. Så derfor tager jeg nu ufaglært arbejde som vikar på et plejehjem,” forklarer Simon Hansen, som har fået arbejde på plejecenteret Lützensvej i Korsør.

Græd da hun fik job

A-kasseleder Ulla Døj fra FOA Sjælland tog initiativ til projektet, da hun så, at andre arbejdspladser havde succes med ’ jobspeeding’.  

“Så tænkte jeg, at hvis de kan, så kan vi da også. Jeg er i tæt kontakt med både arbejdsgivere og ledige, så hvorfor ikke bringe de to parter sammen?,” fortæller Ulla Døj.  

Hun oplever, at både arbejdsgivere og de ledige er glade for konceptet.

“Sidste gang deltog et medlem, som nærmest havde opgivet at få job på grund af personlige begrænsninger. Da hun i forbindelse med ’jobspeeding’ blev tilbudt et job, begyndte hun at græde af glæde. Det rørte mig dybt,” tilføjer Ulla Døj. 

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies