Den 8. februar 2012 blev Judy Meiniche Simonsen fundet død, efter hun dagen inden var forsvundet fra bostedet Blåkærgård. Den 46-årige socialpædagog var blevet dolket ihjel og sexmisbrugt af den beboer, som hun var kontaktperson for.
Efter det tragiske drab blev der lavet en undersøgelse af hændelsen. Undersøgelsen påpegede flere fejl, men placerede ikke noget ansvar. Og da offentlighedens søgelys forsvandt, begyndte de ansvarlige politikere og embedsfolk en spareøvelse, hvor de gradvist skar personale væk, mens flere og mere kriminelle beboere med misbrugsproblemer flyttede ind.
Det frustrerer Judys efterladte mand Simon Simonsen:
“Dengang med Judy gik de ansvarlige ud af det uden konsekvenser. Min kone døde, og ledelse og politikere vaskede hænder. Når medierne så fjerner fokus, så sparer de yderligere. Det er jo grotesk. Hvor lang tid kan vi blive ved med at acceptere, at de folkevalgte forvalter deres ansvar på den her måde,” siger han.
Stadig store sikkerhedsproblemer
En aktindsigt fra Arbejdstilsynet, som Fagbladet FOA har fået, viser, at bostedet trods en markant stigning i vold og trusler i 2016 også har problemer med sikkerheden.
Ved et tilsynsbesøg den 16. februar fik bostedet et strakspåbud, fordi risikoen for vold ‘i forbindelse med alenearbejde ikke er forebygget tilstrækkeligt,’ skriver Arbejdstilsynet. Blandt andet virker alarmen ikke ved en episode, hvor en praktikant bliver truet af en aggressiv beboer. I et andet tilfælde var en praktikant uden en alarm alene med en beboer, der pludselig blev ‘truende, råbende og skrigende’.
“Som efterladt er det faktisk forfærdeligt at opleve, for jeg sidder tilbage med en stor sorg og håber i det mindste, at drabet ville have forvandlet tingene til det bedre. Og så ser jeg, hvordan systemet bliver værre.”
Politikerne har ansvaret
Ifølge Simon Simonsen er ledelsen på bostederne bange for at råbe op og dermed risikere at blive uvenner med deres politiske chefer. Derfor får forholdene i stilhed lov til at blive værre.
“Ledelsen på bostederne skal være deres ansvar værd. De skal turde sige fra. Men de er jo styret af kommunal- og regionspolitikere, så der er ingen, der tør råbe vagt i gevær,” siger han og fortsætter:
“Jeg frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, før der sker et nyt drab. Og hvis det sker, så ligger ansvaret på de politikere og embedsfolk, der dag for dag er med til at forværre forholdene i socialpsykiatrien.”
Økonomisk problem
Forklaringen på udviklingen på Blåkærgård er ifølge en af de ansvarlige politikere i Region Midtjylland, der driver bostedet, en presset økonomi.
“Det er et driftsområde, der skal være selvfinansierende gennem den betaling, vi får fra kommunerne. Hele det område er under pres, fordi de gerne vil have mere, men billigere,” siger Henrik Gottlieb Hansen (S), formand for det rådgivende udvalg for psykiatriområdet og det specialiserede socialområde i Region Midtjylland.
- Er det ikke paradoksalt, at der efter drabet er færre hænder til flere, tunge beboere?
“Jo, det synspunkt kan jeg godt følge, men det er en udvikling, der er sket på grund af den økonomiske situation,” siger Henrik Gottlieb Hansen.