1. Lær om traumatiske oplevelser
Mange flygtningebørn er traumatiserede. Deres hjerner er i forhøjet beredskab, som var de stadig i krig eller på flugt. Det kan give samme reaktioner som hos andre børn i mistrivsel og ved angst, for eksempel koncentrationsproblemer, indadvendthed og udadreagerende adfærd. Lær reaktionsmønstrene at kende. Det er nemmere at være tålmodig og rummelig, når du ved, hvad reaktionerne skyldes. Også når en forælder er vred eller opfarende.
2. Lav struktur og ritualer
Børnene har brug for ro og struktur, der kan skabe tryghed og orden i deres kaos.
Sørg for at dagens program er tydeligt og ens hver dag. Det kan for eksempel være
at starte hver dag i rundkreds med den samme sang. Og at I hver dag klokken 11
henter madpakker og spiser dem sammen for derefter at læse en historie.
3. Tag dig tid
Det er vigtigt at afsætte tid til at være tilgængelig for barnet som voksen.Tal med barnet eller tegn sammen, hvis sproget er en hindring. Spørg ikke ind til de svære ting, barnet har oplevet. Men anerkend at: ‘Hold da op, du har været ude for noget, der var svært’, hvis barnet
eksempelvis tegner en krigstegning.4. Organiser legen
Fri leg er ikke befordrende for at skabe et
trygt rum for barnet. Lege går ofte i stykker og bliver konfliktfyldte for traumatiserede børn. Og lege leges forskelligt i forskellige lande, så når flygtningebarnet ikke kender de lokale regler for en leg, kan det gå i stykker. Organiser legen og inkluder flygtningebarnet på en tryg måde.5. Forstå kulturforskelle
Der er stor kulturel forskel på opdragelse. I Danmark opdrager vi oftest ret stramt
med henblik på at gøre børn til selvstændige individer. I mellemøstlige lande får små
børn ofte videre rammer, og må så bestemme mindre og mindre, jo ældre de
bliver. De to idealer kan støde sammen, når et iransk barn for eksempel flipper helt
ud, fordi det ikke får sin vilje eller ikke kan spise selv som toårig. Derfor er det vigtigt
at tale om forventninger og pædagogiske mål med forældrene.
6. Prioriter forældresamarbejdet
En hverdag i en dansk institution eller dagpleje kan være meget forskelligt fra det, familien kommer fra. Samtidig kan familien have været ude for ting, der gør det svært at stole på fremmede og at tåle adskillelse. Inviter forældrene med i institutionen eller dagplejen, så de kan se, hvad der sker og bliver trygge. Brug også billeder til at fortælle om jeres dagligdag. Tag for eksempel billeder af, at børnene sover ude, og af at de bliver mudrede på legepladsen. Husk en tolk til møder.
7. Arbejd med sproget
Sproget kan være en stor barriere både i kommunikationen med barnet og med
forældrene. Lav for eksempel en masse piktogrammer over hverdagsting som wc,
overtøj og madkasse, som I kan bruge til at kommunikere med barnet. Programmet
Google Translate eller appen SayHi på en iPad kan være en hjælp til at tale med
forældrene i det daglige. Vær dog meget opmærksom på eventuelle fejloversættelser.
Kilder:
De syv gode råd er sammensat af erfaringer gjort af Mette Blauenfeldt, leder af Center for Udsatte Flygtninge i Dansk Flygtningehjælp, Henrik Bang Pedersen, ansvarlig for den pædagogiske indsats i Røde Kors børnehaver og børneskoler og Charlotte Bie, lektor på professionshøjskolen UCC.