Annonce

Fotografi af arbejdskadet Imran Durmisi i sit hjem af fotograf Jørgen True

Tema: Arbejdsskade

Brud på ryggen blev ikke anerkendt

Af Josefine Boutrup
Journalist

Imran Durmisi gjorde alt det rigtige, da hun fik en arbejdsskade. Alligevel blev hendes sag afvist på grund af skærpede regler. 

Annonce

På et år har Imran Durmisi haft over 150 sygedage på grund af rygsmerter efter en arbejdsskade.   Jørgen True

Af Josefine Boutrup
Journalist

Annonce

I efteråret 2011 bliver Imran Durmisi ramt af en skade på hendes arbejde: Hun skal have en borger fra sengen og over i en stol. Da borgeren er ved at glide, rækker hun ud for at holde hende fast.

”Jeg kom ud i en skæv position, og pludselig kunne jeg mærke og høre et smæld i ryggen. Jeg burde nok ikke have taget fat i borgeren, men i situationen syntes jeg ikke, at jeg kunne lade være med at gøre noget,” siger hun til Fagbladet FOA.

Efter vagten tager smerterne til. Men Imran Durmisi bider dem i sig og fortsætter med at gå på arbejde. To dage efter kommer hun til lægen.

Nye regler

Hun fortæller sin leder om episoden, og skaden bliver anmeldt som arbejdsskade med det samme. Imran Durmisi får konstateret et brud på rygsøjlen halvandet år efter hændelsen. 

Men selvom hun gør alt det rigtige ved at gå til lægen og informere sin leder, så ender det alligevel med et afslag fra Arbejdsskadestyrelsen i november 2013. 

I mellemtiden er der kommet nye regler, som hendes sag behandles efter. Styrelsen vurderer, at smerterne vil kunne gå over af sig selv, og at hændelsen ikke kan udløse et brud på ryggen.

Gør ondt

Hvis hendes sag var blevet behandlet efter de tidligere regler, skulle det kun bevises, at hun havde været ude for en hændelse, der kunne udløse rygsmerterne.

”Det gør virkelig ondt at få et afslag. Selvom en anerkendelse ikke får smerterne til at forsvinde, så ville det gøre det nemmere for mig at komme i fleksjob. Og så vil jeg bare gerne have et bevis på, at jeg er syg,” siger hun.

FOA har anket styrelsens afgørelse.

150 sygedage på et år

Imens hendes sag bliver behandlet, går Imran Durmisi stadig jævnligt til fysioterapeut.

”Jeg har store problemer med at sove for smerterne, og jeg kan ikke sidde ned længere tid. Det betyder også, at jeg har haft over 150 sygedage på et enkelt år. Og mine smerter bliver ikke bedre,” siger hun. 

Imran Durmisi har været nødt til at sige sit arbejde op på grund af smerterne. Hun håber på at blive afløser i stedet, mens hun arbejder med sig ryg.

Læs også: Sådan gør du, hvis du får en arbejdsskade

Læs også: Færre får anerkendt arbejdsskade

Annonce

Få Fagbladet FOA i din mail-boks

Tilmeld dig Fagbladet FOA nyhedsbrev og få nyheder, tips og gode råd direkte i din indbakke

Er du medlem af FOA?
Nyhedsbrev

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies 

Vi bruger cookies på fagbladetfoa.dk til bl.a. at måle trafik og gøre siden bedre. Vælger du cookies fra, vil der være services, du ikke kan benytte. Læs mere om cookies